Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Så vanvittig er narkokrigen i Mexico

På sjette år kæmper politiet, hæren og skruppelløse kriminelle en brutal og blodig kamp om magten over det lukrative, mexicanske narkotika-marked

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Efter først at have fået revet både arme, ben og hoveder fra kroppen på brutal vis, bliver ligene af 49 personer - 43 mænd og seks kvinder – dumpet som affald fra en lastbil ud for byen San Juan i det nordlige Mexico i midten af maj måned 2012.

De dræbtes eneste brøde var, at de tilsyneladende kom på den forkerte side af ét af de mange mexicanske narko-karteller, der bruger alle tænkelige, uhyrlige metoder til at holde fat i det lukrative, nordamerikanske narkotikamarked.

Læs også: Narkokrigen i Mexico: Derfor slås de

De 49 uidentificerbare lig er dog på ingen måde alene om at blive slået ihjel af skruppelløse, mexicanske narkogangstere.

Siden 2006 har mere end 50.000 mænd, kvinder og børn mistet livet i narkokrigen og heraf er mere end 8.000 lig blevet fundet i en tilstand, der gør de mexicanske myndigheder ude af stand til at foretage en egentlig identifikation, beretter det internationale nyhedsbureau Reuters.

5.000 personer savnes endvidere fortsat, og de mexicanske myndigheder tvivler på, at de dukker op igen.

De mange eksempler på brutal vold og uvisse skæbner er ødelæggende for mange mexicanske familier.

- Når man ikke finde sine familiemedlemmer, så ødelægger det dig fuldstændigt. Vi vil bare vide, om vores søn er i live, og hvis ikke han er, så vil vi gerne stede ham til hvile, siger den mexicanske mor Irma Hidalgo, hvis 18-årige søn blev slæbt væk fra familiens hjem i Monterrey i 2011, til Reuters.

Læs også: Fandt 230 meter narkotunnel fra Mexico til USA

På trods af de tusindvis af narkotika-relaterede henrettelser og tilfælde af tortur, der er eksploderet siden præsident Felipe Calderon kom til i slutningen af 2006, mener den afgående præsident dog, at voldsspiralen er nedadgående.

- Volden mellem de kriminelle bander er faldende. Ja, den er højere, end da jeg tog over som præsident, men jeg insisterer på, at det er et fænomen, der kommer fra konflikten mellem kartellerne, og ikke som en direkte konsekvens af de handlinger, som regeringen har foretaget, siger han til nyhedsbureauet AP.

Calderon hævder, at volden er faldet med 15 til 20 procent i det første halvår af 2012 sammenlignet med samme periode i 2011. Men foreløbigt vil præsident ikke bakke den tvivlsomme udmelding op med tal eller statistik.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik