Fra Michigan til Alabama. Der løber verdens længste loppemarked, hvor aflagt
tøj og gamle gryder bliver langet over bodernes diske. Det går gennem seks
forskellige stater i USA.
Loppemarkedet har eksisteret i 25 år, men i år er det større end nogensinde før. I løbet af årene er antallet af meter med boder blevet fordoblet, og det kan mærkes på salget.
- Vi har haft flere kunder end nogensinde før i de ti år, vi har stået her, forklarer Lauffer til Time.
Generelt er salget i boderne allerede nu større i år end tidligere år, selvom loppemarkedet først slutter på søndag.
Meget mere end gammelt ragelse
Udover de mange salg og køb er der på loppemarkedet også mulighed for at høre
musik, spise mad og forsøge sig med en af de 3000 aktiviteter, der er
opstillet langs vejen.
De mange tilbud er med til at fremme væksten i regionen, da det er blevet lidt af et tilløbsstykke.
- Vi ser en klar stigning i indtægterne fra hotellerne og motellerne. Flere spiser på restauranterne, køber benzin og andre fornødenheder på deres tur, fortæller regionens turistdirektør Leann Smith til ABC News.
Verdens længste loppemarked er derfor med til at puste liv i de ellers så kriseramte stater.
