Persondata politik

Professor: Penkowas forskning var for pæn

Internationale eksperter mener, der er tegn på snyd i 15 af Penkowas videnskabelige artiklen

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Hjerneforsker Milena Penkowas resultater var så ekstremt pæne, at det alene sår mistanke om hendes forskning.

Det fastslår professor Hans Lassmann fra Medical University i Wien, der har været leder af den internationale ekspertgruppe, som har haft til opgave at gennemgå den danske forskers resultater.

Det internationale panel fremlagde tirsdag konklusionen efter et års arbejde: Der er mistanke om snyd i 15 ud af de 79 undersøgte videnskabelige artikler fra Penkowas hånd.

- Dette panel skal ikke fælde den endelige dom om, hvorvidt disse data er fabrikeret eller ej. Men vi har en række anbefalinger til både Københavns Universitet og andre læreanstalter, siger Lassmann.

Han tilføjer, at svindel aldrig kan undgås, og at man må have en grundlæggende tillid til, at forskere ikke snyder. Men de fem eksterne eksperter har undervejs undret sig over, at mange af Penkowas resultater er 'alt for pæne'.

Arbejdet for de fem udenlandske eksperter i panelet har været begrænset af rodede og ukomplette arkiver, manglende dokumentation for Penkowas dyreforsøg og tilsyneladende fravær af kontroleksperimenter, fortæller Hans Lassmann.

- Det har været en meget vanskelig opgave, fastslår professor Hans Lassmann.

På spørgsmålet om, hvor stor skade universitetets internationale troværdighed har lidt, svarer han:

- Sådanne sager er ikke gode for noget universitets omdømme. Men man må se i øjnene, at den slags kan ske overalt.

Ifølge prorektor Thomas Bjørnholm har Københavns Universitet nu sendt de 15 omstridte Penkowa-artikler til bedømmelse i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som har kompetencen til at afgøre, om forskere har fusket.

- Vi vil også orientere medforfatterne til Penkowas artikler og de tidsskrifter og udgivere, som har offentliggjort de 15 artikler, siger han.

Københavns Universitets rektor, Ralf Hemmingsen, der har fået stærk kritik for sin håndtering af Penkowa-affæren, deltog ikke i tirsdagens pressemødet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik