Persondata politik
Samfund

15 sad fast i sommerlands rutsjebane

Svævede næsten 32 meter over jorden i en halv time

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

15 gæster i Djurs Sommerland havde lørdag aften en overordentlig god udsigt over forlystelsesparken, da de ufrivilligt svævede næsten 32 meter over jorden i rutsjebanen Piraten, der pludselig gik i stå.

Passagererne blev hentet ned af to medarbejdere i sommerlandet.

- Børnene blev hentet ned først, så kvinderne og til sidst mændene, fortæller Michael Dalsgaard, der var øjenvidne til den ufrivillige pause i rutsjebanens drift, til ekstrabladet.dk.

Kom til at trykke på nødstopknap
Administrerende direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen bekræfter over for ekstrabladet.dk, at Piraten har holdt stille omkring 30 minutter.

- Det er en operatørfejl, som en af vores personaler desværre har begået. Han er kommet til at trykke på nødstopknappen, og det har stoppet rutsjebanen. Og så går vores beredskab automatisk i gang, og vores personale hjælper folk med at komme ned, siger Henrik B. Nielsen til ekstrabladet.dk.

To medarbejdere eskorterede til fods de 15 sommerlandgæster ned ad trappen på rutjsebanens side - af hensyn til sikkerheden blev de spændt fast med seler.

- Vi er ikke stolte af, at det sker. Men der er ikke andet at gøre end at hjælpe folk ned, og så snakker vi med dem, siger Henrik B. Nielsen

Vi taler med gæsterne
Henrik B. Nielsen fortæller, at ingen er kommet til skade, og at alle efter hans vurdering har klaret episoden godt:

- De har det fint. Men vi taler selvfølgelig med dem. Vi har også en Falck-mand som en del af vores hold, der også snakker med folk.

Turen var ifølge den administrerende direktør den anden eller tredje sidste for i dag, og man valgte på grund af nødsituationen og det sene tidspunkt at lukke for Piraten resten af dagen.

Man skal være over 140 centimeter høj for at prøve forlystelsen, hvis tophastighed er 90 kilometer i timen, og der har altså ikke været helt små børn med i de nødstandsede vognene.

Michael Dalsgaard, 39, der med sin familie har nydt sommervejret i forlystelsesparken, fortæller, at sommerlandet håndterede situationen professionelt:

- Men det er lidt sjovt, at det lige skal ske i dag. Tidligere på dagen, da jeg skulle prøve den, stoppede de den, fordi der var en vogn, der ikke kunne bremse ordentligt.

SAD DU I EN AF VOGNENE?
Så send os din oplevelse på sms 1224 (alm. takst) eller mail 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik