Persondata politik

Regeringen opruster mod stress og mobning

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil ligestille indsats mod fysiske og psykiske arbejdsskader

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Regeringen øger nu indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, skriver Politiken mandag.

Bakket op af Enhedslisten er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) klar med et lovforslag, der sikrer en historisk ligestilling af myndighedernes indsats mod fysiske og psykiske arbejdsskader.

I dag kan Arbejdstilsynet uden videre give arbejdsgiveren et påbud og dermed en ordre om at forbedre det fysiske arbejdsmiljø inden for en bestemt tidsfrist.

15 millioner sat af
I sager om psykisk arbejdsmiljø er der længere snor. Her kommer Arbejdstilsynets påbud først i anden runde, hvis ikke arbejdsgiveren selv frivilligt og uden faste tidsfrister formår at få styr på problemet.

Fremover skal tilsynet også kunne udstede påbud på stedet ved problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Efterkommes påbuddet ikke, risikerer arbejdsgiveren nu i alle sager en politianmeldelse.

- Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark, så enkelt er det. Men vi må bare konstatere, at et moderne arbejdsmarked også giver mange psykiske belastninger, stress-skader og nedslidning, og det er et voksende problem.

- Derfor er det på tide, at vi opruster indsatsen, siger Mette Frederiksen til Politiken.

Samtidig har regeringen sat 15 millioner af til en række målrettede tilsynsbesøg i de fag og brancher, hvor medarbejderne er særligt hårdt ramt af psykiske arbejdsskader og nedslidning.

Det gælder hjemmeplejen, psykiatrien, døgninstitutioner, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler.

- Jeg har lige besøgt en psykiatrisk afdeling og kan jo med egne øjne se, hvad det gør ved et menneske, når man arbejder i et miljø, hvor der er trusler om vold, overfald og chikane. Og det er mange menneskers virkelighed, siger beskæftigelsesministeren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik