Persondata politik

PET bliver mere lukket

Kolbøtte i efterretningstjenesten - nu vil PET ikke længere fortælle om antallet af registrerede danskere.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Politiets Efterretningstjeneste ruller tilsyneladende gardinerne endnu mere ned.

PET vil ikke længere frigive oplysninger om hvor mange danske statsborgere, der er registreret for blandt andet at kunne true statens sikkerhed.

For seks år siden havde efterretningstjenesten den modsatte holdning.

Dengang fortalte PET i en mail til Ritzau, at cirka 2600 personer var registreret.

Men nu hævder PET, at det kan have "skadevirkning" for tjenestens arbejde, hvis oplysningen om antallet slipper ud.

Det fremgår af et brev, som Justitsministeriet i sommer har sendt til Folketingets Ombudsmand i forbindelse med en klagesag.

Kovendingen indebærer, at PET var mere åben under den konservative justitsminister Lene Espersen i 2006 end i dag under socialdemokraten Morten Bødskov.

- Det er lidt svært at se, at et tal kan have en skadevirkning, mener lektor ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch.

I PET ønsker man ikke at forklare, hvorfor man har skiftet holdning.

I det hele taget er PET mere lukket end tilsvarende myndigheder i andre lande, vurderer Pernille Boye Koch. Hun forsker i kontrollen med efterretningstjenester internationalt.

- Danmark ligger i den tunge ende, det kan der ikke herske tvivl om. Det skyldes muligvis, at argumentet for hemmeligholdelsen ikke er blevet udfordret, siger hun.

En anden årsag til den danske tradition kan være, at kontrollen ikke er særlig intens sammenlignet med Norge og andre lande, mener lektoren.

Registreringerne gælder borgere, som for eksempel mistænkes for spionage og terror. Mistanken kan også dreje sig om trusler mod statens sikkerhed eller undergravelse af folkestyret.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik