Persondata politik

Muslimsk forening: Biograf-støj er pinligt

Hvis man ikke kan være stille i biografen, skal man blive væk, mener talsmand for muslimsk forening

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Ramadanens afslutning, eid, handler om at sprede godt humør. Men det gør man ikke ved at larme i biografer og ødelægge oplevelsen for andre mennesker - det er bare pinligt.

Sådan lyder meldingen fra foreningen Muslimer i Dialog, efter at der søndag har været heftig debat om et opslag i den københavnske biograf Palads.

På opslaget - der nu er fjernet - advarede biografen sine gæster om larmende muslimer, som fejrer eid i denne weekend.

- Jeg synes, det er pinligt, at en biograf er nødt til at hænge en plakat op, fordi der bliver så meget larm, siger Nihad Hodzic, talsmand for Muslimer i Dialog.

Læs også:
Se også: CinemaxX dropper forestillinger under eid
Se også: Paladsdirektør: Helt ude i hampen
Se også: Palads advarer mod muslimer

- Hvis man ikke kan være stille i en biograf, så skal man slet ikke komme. Det ødelægger oplevelsen for andre.

Både Palads og CinemaxX-biografen i København har oplevet så store problemer med de feststemte muslimer, at man har været nødt til at tage affære.

I Palads skal vagter holde ro i biografsalene, når muslimerne fejrer eid. Og CinemaxX har de seneste år droppet de sene forestillinger og lukket biografen tidligere end normalt på grund af den muslimske fest.

Men det er urimeligt, mener Nihad Hodzic.

- Jeg kan ikke svare på, hvorfor nogle larmer sådan. Jeg gør det ikke selv. Men jeg synes faktisk, at det er meget pinligt, at de her mennesker ikke kan opføre sig ordentligt, og at en biograf er nødt til at lukke tidligere end normalt på grund af det.

Direktøren for Nordisk Film Biografer, John Tønnes, har søndag beklaget det omstridte opslag, som blandt andet er blevet kaldt racistisk.

Nihad Hodzic kalder opslaget "kluntet formuleret":

- Det kan sagtens opfattes negativt. Men det er jo ikke skrevet for at støde muslimer. Det er skrevet for at gøre opmærksom på, at der kommer væsentlig flere mennesker end normalt og derfor meget mere larm, siger han.

Den udlægning er formanden i Ny-Dansk Ungdomsråd, Natasha al-Hariri, dog uenig i:

- At man udstiller muslimer som nogle, der muligvis vil være til gene for andre biografgængere, er virkelig under al kritik, siger hun til politiken.dk.

- De (Palads, red.) sætter simpelthen sig selv i så dårligt et lys, at jeg kan forestille mig, at nogle simpelthen ikke vil tage i biografen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik