Persondata politik

Farvel til efterlønnen koster kommuner dyrt

Kommunerne råber vagt i gevær. Det bliver dyrt med flere ældre ansatte, for de har ret til ekstra fridage.

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det kommer til at koste kommunerne næsten en halv milliard kroner, at der bliver flere ældre pædagoger, lærere, hjemmehjælpere og andre kommunalt ansatte fremover.

Det skriver Momentum, der er et nyhedsbrev udgivet af Kommunernes Landsforening (KL).

Efterlønsreformen betyder nemlig, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Men kommunalt ansatte, der er fyldt 60 år, har ret til flere fridage end deres yngre kolleger, nemlig de såkaldte seniordage.

Og når kommunernes ansatte bliver ældre, bliver der altså også flere seniordage, for grænsen for, hvornår man kan få dem, bliver ikke rykket op.

Det vil KL have lavet om. Formanden for KL's løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler (K), siger, at kommunerne bliver nødt til at ansætte ekstra personale for at dække de ekstra fridage, der følger med de ældre medarbejdere.

- Det bliver uforholdsmæssigt dyrt for kommunerne, især med tanke på de økonomiske udfordringer, kommunerne i forvejen står over for i de kommende år, siger Michael Ziegler, der til daglig er borgmester i Høje-Taastrup, til Momentum.

Men det er fagbevægelsen ikke med på.

- Da vi indførte seniordagene, var det for at lokke folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og nu hvor de med tilbagetrækningsreformen skal blive endnu længere, er det endnu mere nødvendigt med ordningen, siger Dennis Christensen.

Han er formand for FOA og repræsenterer cirka 200.000 ansatte i regioner og kommuner.

KL har regnet ud, at seniordagene i dag svarer til 450 årsværk, det vil sige årlige fuldtidsstillinger. Men antallet vil stige til 1203 årsværk, hvis overenskomsten ikke bliver ændret.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik