Friture-duften overtager de 600 kvadratmeter på Kgs. Nytorv i København, som
hidtil har dannet rammerne om Cafe A Porta.
McDonalds Danmark bekræfter overfor Politiken Ibyen, at de har hyret en fransk arkitekt og danske entreprenører til at ombygge lokalerne ved Magasin de Nord - og tæt på både Det Kongelige Teater og hotel D'Angleterre, der også er under totalrenovering - til at stå for ombygningen, der 'kommer til at ske i respekt for stedets historie.
Det er ifølge nyhedssitet første gang McDonalds i Danmark rykker ind i historiske lokaler og tilpasser indretningen herefter.
A Portas ejere, som er tidligere Parken-boss Flemming Østergaard, Jakob Blom, Kristian Villumsen og Kasper Basse fra kæden Joe & The Juice, satte stedet til salg sidste år. De havde mistet millioner og mener metrobyggeriet på pladsen er årsagen til at omsætningen faldt dramatisk.
A Portas historie kan skrives tilbage til 1792, hvor der var konditori. Schweizeren Stephan a Porta kom til København i 1850'erne og indrettere restaurant.
Danmark ville ikke være Danmark, hvis der ikke var oprettet en protestgruppe på Facebook. 'Fanme Nej Til Mc Donalds På Kgs. Nytorv' har i sin første levetime fået 43 venner.
