Persondata politik

Arbejdsløse Robert: Jeg finder mig ikke i en skid

Robert Nielsen, som i aftes stod frem i DR2-programmet 'På den 2. side', mener han er en god samfundsborger, selvom han ikke bidrager økonomisk til fællesskabet

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Der er lavet hadegrupper på Facebook med 'Dovne Robert Nielsen', og han har gjort mange sure med sin deltagelse i DR2-programmet 'På den 2. side'. Robert Nielsen har ikke et arbejde og er mere eller mindre blevet forsørget af samfundet i de seneste mange år.

- Det lyder som om, jeg har ligget på ryggen i 11 år. Det er altså ikke tilfældet. Jeg har studeret og har haft tre jobs af ca. et halvt års varighed, siger 44-årige Robert Nielsen til ekstrabladet.dk. Han er lidt overrasket over, det mediecirkus han er blevet hvirvlet ind i, men er ellers ikke generet synderligt af den kritik, han har oplevet fra mange forskellige sider.

Ikke doven
Når det er slået fast, så vil han også gerne sige, at han indrømmer, at er meget kræsen, når det kommer til arbejde, men at det handler mest om, at han vil have et job, hvor han kan bruge sine evner.

- Jeg forstår godt det gør en masse mennesker sure, at jeg siger, at jeg ikke gider at feje gader og den slags. Men jeg forstår til gengæld ikke alle de mennesker, der finder sig i diverse lortejobs.

Læs: Se også: Skal samle skrald for kontanthjælpen

Og det skal de ikke presse ned over mig. Jeg finder mig ikke i en skid, og jeg giver ikke køb på min værdighed for at få penge. Og jeg er sgu ikke doven. Jeg bruger gerne seks timer på at hjælpe med at rydde op i mine vens garage.

Professionel arbejdsløs
- Men du lever jo for andres penge..

- Jamen så må samfundet finde et ordenligt job til mig. Det er det velfærdsmodellen er bygget op omkring. At arbejdslivet skal være en del af 'det gode liv' og ikke et nødvendigt onde for, at man kan betale sine udgifter.

- Da jeg gik i skole fik jeg stillet i udsigt, at jeg ville vokse op og få et job, der var selvudviklende og identitetsskabende. Det er det ikke at vaske op - i hvert fald ikke for mig. Så vil jeg hellere udnytte de regler, som er.

Sagde jobbet op
Det sidste job Robert Nielsen havde var et job som vicevært, som han selv søgte for to år siden.

- Men det levede ikke op til mine forventninger. Så jeg sagde op efter et halvt år.

Robert Nielsen mener dog, at man sagtens kan være en god samfundsborger, selvom man har valgt at leve på kontanthjælp.

- Jeg er en god far for min otte-årige datter, jeg stjæler ikke cykler, og jeg giver ofte en tyver til ham, der står og sælger hjemløseavisen.

Lever sparsommeligt
Til gengæld føler den tidligere RUC, Kinesisk - og filosofistuderende ikke, at han nasser på samfundet, da kontanthjælpen ikke ligefrem lader ham leve et luksusliv.

- Jeg har hverken fladskærm eller DVD. Jeg har et gammelt fjernsyn og en VHS-afspiller, der virker udmærket. Og jeg kan få gratis film, fordi folk ikke bruger VHS mere. Desuden har jeg i denne måned 2000 kroner tilbage at leve for, når de faste udgifter er betalt.

Det er jo ikke fordi, jeg kan fråse ret meget, siger Robert Nielsen, der har en andelslejlighed med billig husleje på Nørrebro.

Vil arbejde på Ekstra Bladet

- Hvis du selv kunne vælge på alle hylder, hvilket job ville du så gerne have?

- Så ville jeg være klummeskribent på Ekstra Bladet og sidde og harcelere over samfundet, siger Robert Nielsen.

Afstemning

Er det OK, at kontanthjælpsmodtagere ikke vil feje gader?

Burde danskere have mulighed for at få en borgerløn - som var lavere end kontanthjælp?

Afstemning

Har Robert Nielsen ret i, at folk er idioter, hvis de tager et arbejde, de ikke kan lide?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik