Persondata politik
Samfund

Tjekkiet stopper eksport af dræber-sprut

Overhalede et EU-forbud indenom

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Den tjekkiske regering indførte torsdag et øjeblikkeligt eksportforbud af tjekkisk spiritus med en alkoholprocent på over 20.

Forbuddet kommer efter at 23 personer er døde efter at have drukket hjemmebrændt sprut, der er blevet forsynet med falske etiketter og solgt som den originale vare. Endnu flere er blevet indlagt med forgiftninger og er blevet blinde eller er gået i koma.

Læs også: Se også: Spritdøden kræver flere ofre

De tjekkiske myndigheder vurderer, at hver fjerde flaske spiritus i landet stammer fra ulovligt hjemmebrænderi. Al salg af hård spiritus er blevet forbudt i landet, og 20 millioner flasker er lagt på lager.

Og nu har den tjekkiske regering også valgt at stoppe salget af tjekkisk sprut til udlandet.

Læs også: Se også: Dansk advarsel mod farligt spiritus

Det sker efter at regeringen havde fået et vink med en cocktailparaply om, at EU fredag ville indføre et eksportforbud.

- Vi er kommet til den konklusion, at det vil være bedre for Tjekkiet selv at indføre forbuddet for senere selv at kunne hæve det, siger Tjekkiets premierminister Petr Necas.

Når man midt i næste uge er klar med et nyt kontrolsystem, som kan holde det hjemmebrændte, livsfarlige sprut ude af markedet vil der blive åbnet op for det hjemlige salg.

Slovakiet og Polen har allerede forbudt import af hård spiritus fra Tjekkiet og den danske Fødevarestyrelse råder forbrugere fra Danmark til at være særdeles varsomme med at købe eller drikke tjekkisk spiritus ved rejse til Tjekkiet, Slovakiet og Polen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik