Persondata politik

16 dræbt ved Muhammed-uro i Pakistan

Mindst 16 dræbt og omkring 200 såret i Pakistans storbyer under gadekampe om omstridt film

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det kom fredag til mange nye voldsomme protester i muslimske lande mod den omstridte film 'Innocence of Muslims' og franske karikaturtegninger.

Myndighederne i Pakistan siger, at mindst 16 mennesker er blevet dræbt, og at op mod 200 er blevet såret under uroligheder og gadekampe fredag i forbindelse med protester mod den amerikansk-producerede film.

- Ni mennesker blev dræbt i Karachi, mens fire blev dræbt i Peshawar, siger hospitalskilder.

Læs også: Se også: Muhammed-skuespiller lægger sag an

Antallet af sårede i Karachi, Peshawar og hovedstaden Islamabad er sammenlagt 195.

Tusindvis af mennesker gik på gaden i forskellige demonstrationer i Karachi, der har over 18 millioner indbyggere.

I Karachi kom det til skudvekslinger mellem politi og demonstranter, og flere blev dræbt eller såret, da de kom i krydsild.

Læs også:Se også: Frankrig lukker ambassader i profetstrid

I Peshawar i den nordlige del af Pakistan blev biografer stukket i brand. Et øjenvidne fortæller, at en hærgende menneskemængde stormede Shama-biografen, der lokalt er notorisk kendt for at vise film, der betragtes som pornografiske.

I Islamabad havde mange demonstranter flag, der viste, at de støtter islamistiske grupper.

Mange af demonstranterne var bevæbnet med køller, og det kom til gadekampe, da de forsøgte at trænge frem til Islamabads velbevogtede ambassadekvarter og det amerikanske konsulat ved at kaste med sten mod politiet og flytte vejspærringer i området.

Læs også: Se også: Norske muslimer demonstrerer mod profetfilm

I Libanon deltog hundredvis af både sunni- og shiamuslimer i protester, og i byen Sidan var der blevet erklæret 'en vredens dag' mod fornærmelser af profeten. Tusindvis af shiamuslimer gik på gaden efter fredagsbønnen i den østlige by Baalbek.

I Bangladesh var omkring 10.000 mennesker på gaden for at demonstrere mod den omstridte film og et fransk satirisk magasin, der i denne uge bragte karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Læs også: Se også: Frankrig forbyder sure muslimer

90 procent af Bangladeshs 153 millioner indbyggere er muslimer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik