Persondata politik

Murdoch-skandalens chefer for retten

De tidligere chefredaktører for den nu lukkede skandaleavis News of the Words, Andy Coulson og Rebekah Brooks, er i dag for retten i London

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

To tidligere chefredaktører for mediemogulen Rupert Murdoch nu lukkede skandaleavis, News of the World, er i dag på anklagebænken i Old Bailey, den legendariske retsbygning i London.

De to eks-redaktører, Andy Coulson og Rebekah Brooks, giver møde i en slags forundersøgelse, som handler om de indbrud i private mobiltelefoner, som journalister på NotW foretog i deres chefperioder.
Læs: Se også: Prominente redaktører sigtes i britisk skandale

Rebekah Brooks, som var en af Murdoch-koncernens absolutte topfolk, blev i juli tiltalt for at have været med til planlægningen af den ulovlige hacking af telefoner i perioden oktober 2000 til august 2006.

Også i Andy Coulsons senere chefperiode blev telefoner hacket af ansatte og freelancere med tilknytning til avisen, som i fjor blev lukket som konsekvens af afsløringerne. Ikke mindst på grund af, at avisen havde hacket en skolepiges telefon og dermed givet hendes forældre og politiet falske forhåbninger om, at den forsvundne pige var i live.

Det var hun ikke. Hun blev siden fundet myrdet.
Læs: Se også: Chef til møde på skandale-avis

Affæren om NotW kostede Andy Coulson jobbet som kommunikationschef for den nuværende premierminister David Cameron. Efter at have forladt NotW - hvor Coulson bedyrede, at han intet havde anet om sine ansattes forehavender - blev han ansat hos den daværende oppositionsleder, som har haft ganske tætte bånd til Murdoch-koncernens ledende personer.
Læs: Se også: Tory-blog: Ryger Cameron næste gang?

Coulson rykkede med Cameron til Downing Street, da Labour tabte den seneste parlamentsvalg. men hans fortid blev så belastende, at også premierministeren var truet, så ansættelsen hørte hurtigt op.

Ud over de to eks-redaktører skal fem journalister med lederposter fra NotW give møde i Old Bailey i dag. Alle syv pressefolk nægter sig skyldige i de anklager, der er rejst imod dem.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik