En veldrejet 42-årig nøgen kvindekrop er ikke forenelig med et job som
politibetjent i Houston, USA.
Det mener i hvert fald politiledelsen, der har suspenderet en af sine betjente, Stacey Suro, efter at hun har lagt en stribe billeder af sig selv i sexede eller nøgne kropsstillinger ud på modelhjemmesiden ModelMayhemm.
Det kan koste hende jobbet, fortæller den lokale tv-station KRPC.
Foreløbig er hun suspenderet, mens politiets afdeling for interne anliggende efterforsker sagen, hvilket formentlig indbefatter nogle nærmere studier af de omstridte billeder.
Over 100 billeder
Stacey Suro, som ud over at være betjent også er enlig mor, har også gjort
opmærksom på, at hun lader sig 'udleje', hvis nogen har brug for at kigge på
sådan en som hende. Hun har lagt flere end 100 billeder ud på
model-hjemmesiden, der bruges af såvel professionelle som amatører.
The Houston Police Department har afvist at kommentere, men henviser til sit generelle regelsæt for de ansattes adfærd. Her hedder det blandt andet: 'Medarbejderne skal udvise professionel adfærd på alle tidspunkter og må ikke deltage i nogen aktivitet, herunder ulovlig aktivitet, der vil nedbryde respekten for medarbejderen eller afdelingen.'
