DR-dokumentaren 'Pigen, der ikke ville dø' har skabt masser af debat om organdonation. Donorregistret har oplevet, at folk har truet med at melde fra som donorer, hvilket vil gøre livet endnu sværere for dem, som desperat venter på et nyt organ for at overleve.

For tæt på
Derfor står 36-årige Sammy Hansen fra Aalborg frem og understreger, hvor vigtigt det er, at folk melder sig til i stedet for at droppe fra. Sammy Hansen har ikke selv set programmet om Carina Melchior, der ifølge lægerne burde være endt med at give sine organer væk, men som overlevede på mirakuløs vis.

- Det kommer alt for tæt på. Man er meget følsom, når man er syg, så det kunne jeg simpelthen ikke overskue. Samtidig var jeg bange for, at det ville skræmme fremtidige donorer væk. Det må simpelthen ikke ske, siger Sammy Hansen, der selv står i organdonorregistret.

- Mine indre organer kan nok ikke bruges, fordi jeg har været så syg. Men huden kan - og den er jo kroppens største organ, siger hun til ekstrabladet.dk.

Læs også: Se også: Carinas far: Hun er gået i stå

Læs mere: Se også: Græd for første gang da hun så filmen

Netop Sammy Hansen fra Aalborg ved, hvor vigtigt det er, at folk donerer deres organer.

Levet sundt
For lidt over en måned siden fik hun en ny nyre på Skejby Sygehus . Efter at have haft nyresvigt i fire år, fandt man endelig det rette match, der kunne sørge for at hun i dag er i live - og får det bedre og bedre for hver dag, der går. Det havde hun kun kunnet drømme om siden den dag, hun nærmest drattede om hos lægen og få timer efter var indlagt med diagnosen nyresvigt.

- Det var helt surrealistisk. Godt nok havde jeg været dårlig i en del år, havde tabt mig meget og havde konstant smagen af metal i munden. Men det kom som et chok, at jeg var så syg, da jeg aldrig har levet usundt eller drukket alkohol og røget cigaretter. Og vi har heller ikke nyresygdomme i familien, fortæller 36-årige Sammy Hansen.

Læs også: Se også: Carinas læge er sygemeldt

Hårdt for psyken
Den 36-årige kvinde måtte droppe jobbet som butiksassistent og kom i dialyse tre gange om ugen, hvilket tog hårdt på kroppen.

- Jeg havde ingen energi og var helt gul i huden, siger hun.

Men også psyken var på overarbejde, mens tiden gik på ventelisten til en ny nyre. Telefonen var hele tiden inden for rækkevidde, og det eneste Sammy og hendes kæreste Inga håbede på var, at der ville komme et opkald fra 'Hemmeligt nummer', som var hospitalets signatur.

- Jeg havde konstant en blanding af håb og dårlig samvittighed.

- Hvordan?

- Jamen jeg sad jo hele dagen og tjekkede ekstrabladet.dk, bt.dk og hjemmesider fra lokalområdet for at se, om der havde været et trafikuheld eller en anden ulykke. Og så bagefter fik jeg vildt dårlig samvittighed, fordi jeg lige havde siddet og håbet på. at nogen var død, så jeg selv kunne få en chance.

To gange bliver håbet tændt hos det nordjyske par, men følelsen går hurtigt over i skuffelse.

- Det gibber i kroppen, når man får opkaldet, og man bobler af håb på vej ind til hospitalet. Men første gang var jeg kun 2. prioritet, og personen, der stod før mig på ventelisten, var et match i blodtypen. Så der måtte jeg gå skuffet hjem igen. Anden gang var jeg førsteprioritet - og blodtypen var også rigtig, men alligevel var der noget med blodet, der ikke passede sammen. Det var virkelig hårdt, siger hun.

Endelig et match
For at bruge en slidt kliche, så var tredje gang lykkens gang. Opkaldet, der skulle blive Sammy Hansens redning, kom endelig en fredag aften ved 20-tiden.

- Det er ubeskriveligt, når man får at vide, at alt er i orden. Man er bare så taknemmelig og lykkelig. Jeg hoppede nærmest rundt i stuen. Samtidig var jeg også spændt på, om alt ville gå godt. Der kunne jo ske alt muligt.

Tak for livet
I dag har Sammy Hansen det godt efter omstændighederne. Det tager typisk op til et år at komme sig ovenpå en nyretransplantation, og man skal stadig til kontroller og tage medicin resten af livet.

- Men folk siger til mig, at jeg har fået mere glød og ser meget sundere ud allerede. Det er dejligt. Nu glæder jeg mig bare til, at jeg skal giftes i december, siger Sammy Hansen og opfordrer alle til at tænke sig om, før de melder sig ud af donorregistret som følge af programmet om Carina Melchior.

- Der er så mange, der sidder og venter på at få en transplantation. Og det er en ulidelig ventetid. Jeg er så taknemmelig for, at jeg fik en nyre, og jeg tænker på min donor hver eneste dag. Man får ikke at vide, hvem man har fået organer fra, men man kan sende et brev til de pårørende gennem hospitalet. Det har jeg selvfølgelig gjort. Jeg står i stor gæld til de mennesker, der har reddet mit liv.

Venter du på et organ eller har du mistet et nært familiemedlem, fordi de ikke fik et nyt organ i tide? Skriv til os på 1224 (Koster alm. SMS-takst)