Persondata politik

Tønder Banks ledelse lægger sig fladt ned

Den fyrede direktør Mogens Mortensen beklager dybt, hvad der er sket - Han har selv tabt et stort beløb på grund af konkursen

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Den fyrede direktør i konkursramte Tønder Bank Mogens Mortensen, der har gemt sig for offentligheden siden fredag, stillede uventet op på talerstolen i Tønderhallerne i eftermiddags, da de mange vrede aktionærer skulle have en forklaring på bankens endeligt.

- Jeg beklager, hvad der er sket. Ordet hedder undskyld, lød det fra Mogens Mortensen fra talerstolen.

Direktøren forklarede konkursen med mange faktorer.

Læs også: Se også: Sydbank giver Tønder-investorer pengene tilbage

Læs også: Se også: Million-greb smart for Sydbank

- Vi har altid haft fokus lokalt og støttet op om virksomheder og deres bæredygtighed. Jeg er glad for at forhandlingerne med Sydbank lykkedes, så vi ikke skulle involvere Finansiel Stabilitet. Men jeg beklager meget, det skete, lød det videre.

Forinden var det Sydbanks afgåede bestyrelsesformand Carsten Dinsen Andersen, der i lige så utvetydige vendinger beklagede konkursen. Til undskyldning for sin fyrede direktør sagde han:

- Mogens Mortensen deler skæbne med andre aktionærer. Direktøren lider et betydeligt tab personligt, og han har aldrig haft bonus-ordninger eller optioner. Vi siger undskyld for det, der er sket.

- Det er i taknemmelighed, at Sydbank under sørgerlig omstændigheder har overtaget Tønder Bank.

Også Carsten Dinsen Andersen understregede, at ledelsen er gået ned med sine kunder.

- Et flertal i bestyrelsen har tegnet kapitalbevisninger for et sekscifret millionbeløb. VI deler skæbne med alle andre i bestyrelsen.

Læs også: Se også: Aktieformand: Vi har flere krav i Tønder-sag

Det skyldtes et mangelfuldt prospekt for at lokke kunder til at købe såkaldte sikre kapitalbeviser, der fik Sydbank til at beslutte at holde de uheldige økonomisk skadefrie. Kunderne nåede at købe for næsten 30 millioner kr., før Tønder Bank i fredags gik konkurs.

Sydbanks direktør Karen Frøsig taler ligefrem om mangelfulde risikooplysninger..

Anderledes grumt ser det ud for de ca. 10.000 aktionærer i Tønder Bank, der som investorer har tabt deres penge. Gruppen vil gennem Dansk Aktionærforening søge erstatning for tabet.

Tønder Banks bestyrelsesformand, Carsten Dinsen Andersen, siger til JydskeVestkysten, at Tønder Banks fyrede direktør, Mogens Mortensen, ikke bliver begavet med et gyldent håndtryk.

- Det bliver der ikke noget af, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik