Persondata politik

Historisk kokainhøst: 19 anholdt med 1,7 ton

Narkorazzia i Paraguay gav gevinst: Landets mest eftersøgte forbryder og flere politifolk er nu bag tremmer

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Narkobetjente gjorde i weekenden en enorm kokainfangst i den østlige del af Paraguay i Sydamerika.

I den lille by La Paloma på grænsen til Brasilien konfiskerede politiet 1,7 ton af det hvide pulver og anholdt 19 mistænkte.

- Det her er muligvis den største ladning, vi nogensinde har beslaglagt, siger Francisco de Vargas, lederen af Paraguays narkoenhed.

Blandt de anholdte er landets mest eftersøgte forbryder - Ezequiel de Souza - som både havde identitetspapirer fra Paraguay og Brasilien.

Narko-fangsten fandt sted lørdag, og i første omgang sagde narkopolitiet, at de havde beslaglagt 600 kilo. Men senere fandt politiet over dobbelt så meget af det forbudte stof, og eftersøgningen fortsætter.

- Der er muligvis endnu mere, siger Francisco de Vargas.

De 19 mistænkte blev omgående fløjet til Paraguays hovedstad, Asunción, hvor de står over for en række sigtelser. De risikerer fængsel i op til 25 år.

10 af de 19 forbrydere kommer fra Paraguay - heriblandt flere politibetjente. Landets indenrigsminister har beordret, at alle politichefer bliver fyret i det område, hvor narkofangsten fandt sted.

For små to uger siden gjorde narkobetjente længere nordpå i det sydamerikanske kontinent en anden stor narkofangst. I Venezuela blev en lastbil stoppet ved en kontrolpost - og i et rum mellem lastrummet og førerhuset gemte sig 1,5 ton kokain.

De seneste år har der jævnligt været ulovlig fragt af kokain gennem Venezuela. Embedsmænd fra både USA og Colombia oplyser, at de fleste ulovlige smuglinger af kokain nordpå stammer fra Venezuela.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik