Både de danske piloter og de kabineansatte hos SAS kan, hvis den barslede
spareplan, bliver sat i værk, se frem til en markant lønnedgang på helt op
til 15 procent.
Læs også: Piloterer må nøjes med 85.000 om måneden
Men hvor piloterne stadig vil få råd til både smør og en smule foie gras på brødet, så ser det anderledes alvorligt ud for de mange stewarder, stewardesser og purser, der tjener langt under det halve af piloterne.
Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er startlønnen for en nyuddannet steward eller stewardesser i SAS på omkring 18.000 kroner om måneden plus diverse tillæg og pension. Men i takt med at ancienniteten stiger kan de ende med godt og vel 31.000 kroner om måneden.
Læs også: Se også: Fagformand rystet over spareplan
Dette beløb vil specielt i toppen blive beskåret med helt op til 15 procent, hvilket svarer til over fire tusinde kroner
De såkaldte 'pursere', som også kaldes kabineansvarlige, tjener mellem 22.000-40.000 kroner om måneden. Med en lønnedgang vil de ramme et lønniveau der maksimalt kan nå op på 34.000 - de fleste vil tjene væsentligt mindre, hvis spareplanens løfte om op til 15 procent står til troende.
Ifølge den formanden for kabinepersonalets faglige hovedorganisation, Bente Sorgenfrey fra FTF, er den lovede lønnedgang dramatisk for mange af de ansatte.
- Jeg synes især, at det er voldsomt, fordi de mange SAS-ansatte har demonstreret igen og igen, at de har været villige til at gå langt for at hjælpe SAS - blandt andet at gå 20 procent ned i løn, 20 procent op i arbejdstid og ved at aflevere en halv månedsløn i december både i år og næste år.
Læs også: Nordmænd siger nej til SAS-spareplan
Hvad mener du? Er kabinepersonalets lønnedgang for stejl? Deltag i debatten under artiklen og i afstemningen til højre.
