Et israelsk sikkerhedsfirma har udviklet en ny måde til at opsnappe sprængstof
og bomber ved sikkerhedstjek. Metoden blev vist frem på en messe i den
israelske by Tel Aviv.
Små mus skal nemlig bruges i kampen mod terror. Musene arbejder i et rum på siden af sikkerhedsskanneren. Når en person passerer - blæses luft ind mod musene. Mus har en meget følsom lugtesans og mærker de noget farligt - eksempelvis sprængstof - er de trænet til at løbe hen og skjule sig. En elektronisk anordning opfanger musens bevægelser, og det udløser alarmen.
SE: Se også: TV: Stivfrossen alligator fundet
Ifølge udviklerne tager det kun få dage at oplære en mus i at opsnuse sprængstof. Og det skulle være mere sikkert end de traditionelle metoder vi kender i dag - da antallet af falske alarmer - ifølge udviklerne - er færre.
Musene arbejder fire timer ad gangen, hvorefter de får en pause på otte timer. Et hold af sprængstof-snusende mus kan arbejde i 14 dage, før det skal erstattes af et frisk hold.
