Persondata politik

Kabinepersonale boykotter møder med SAS-ledelse

SAS-ledelse undergraver den danske model, kritiserer kabinepersonalet og advarer samtidig mod ringere service

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

SAS' topchef, Rickard Gustafson, er i København tirsdag for at mødes med flyselskabets ansatte og diskutere den massive spareplan, som man lettede sløret for mandag.

Men Gustafson skal ikke regne med, at det danske kabinepersonale i Skandinaviens største luftfartsselskab er parat til at snakke med ham eller den øvrige SAS-ledelse.

Kabinepersonalet, eller SAS Cabin Crew, er oprørt over, at ledelsen gennem medierne har appelleret direkte til Cabin Crew i stedet for til kabinepersonalets fagforening, Cabin Attendants Union, CAU.

Fremgangsmåden er undergravende for den danske model, lyder kritikken.

- CAU medgiver, at det er tale om en ekstraordinær situation, men det giver ikke carte blanche til at forbryde sig mod de regler, der udgør fundamentet for forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark, siger presseansvarlig i CAU, Christian Møller, til Ritzau.

Derfor har størstedelen af Cabin Crew i Danmark ikke tænkt sig at møde op til den stribe af informationsmøder, som ledelsen i SAS har indkaldt til i denne uge.

Man forventer i stedet, at ledelsen forhandler spareplanen med CAU, der repræsenterer omkring 1400 danske kabineansatte i SAS.

Samlet set skal SAS spare 2,6 milliarder kroner og frasælge flere aktiver som en del af den voldsomme spareplan.

Hvis spareplanen realiseres, går det hårdest ud over den danske afdeling af SAS. 400 danske ansatte mister således jobbet ud af de 800 planlagte fyringer i koncernen.

Derudover må det flyvende personale gå 12-13 procent ned i løn, og det administrative personale 15-17 procent, oplyste koncernchef Rickard Gustafson mandag.

CAU mener ikke, at SAS' hovedproblem er kabinepersonalets overenskomst, men derimod selskabets omkostningstunge struktur. CAU er dog villig til at forhandle en aftale på plads.

Fagforeningen er også uenig med SAS-ledelsen, når den forsikrer, at spareplanen ikke får konsekvenser for passagerne.

- Til det må vi bare sige, at de forringelser, der er lagt op til, at vores medlemmer skal gå med til, er så massive, at det vil få betydning for kvaliteten, kundetilfredsheden og punktligheden, siger Christian Møller.

- Kunderne efterspørger kvalitet og høj service, og vi kæmper for at give kunderne det de vil have. Vores løn er ikke kimen til problemet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik