Persondata politik
Samfund

Toyota kalder 23.000 danske biler tilbage

Problemer med blandt andet styretøjet betyder, at den japanske bilgigant må kalde 13 modeller tilbage

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Godt 23.000 danske Toyota-ejere vil blive snart få brev om, at de skal kontakte deres nærmeste forhandler.

Det sker efter at den japanske bilgigant har fundet på problemer med styretøj og vandpumpe ved 13 modeller.

På verdensplan Toyota kalder omkring 2,77 millioner køretøjer tilbage.

I Danmark er der tale om tre modeller, der tilbagekaldes, oplyser Toyotas danske pressechef, Anders Tystrup til Ritzau.

- Det er Toyota Avensis med 1,6- og 1,8 liters motorer, der er produceret fra august 2002 til oktober 2008. Og Toyota Corolla, der er produceret fra juli 2001 til marts 2004. Og til sidst Toyota Prius, der er produceret fra juni 2003 til marts 2004.

Problemer med styretøjet
Ved de tre modeller er det primært styretøjet, der kan opstå problemer med.

- Der er nogle såkaldte stråler, der forbinder rataksen med tandstangen i styretøjet. Og her er der en risiko for, at hvis man drejer rattet til den yderste position, så vil strålerne blive slidt. Og det kan medføre ratslør, siger Anders Tystrup.

Danske ejere af de tre Toyota-modeller skal dog ikke være nervøse for at tage en køretur.

- Det er meget vigtigt at sige, at der ikke er nogen grundt til at gå i panik. Man kan trygt sætte sig ind i sin bil.

- Men oplever man ekstra meget ratslør, eller hører man mærkelige lyde fra styretøjet, så skal man selvfølgelig holde ind til siden og kontakte sin nærmeste Toyota-forhandler, siger Anders Tystrup.

Producent tager kontakt
Danske ejere af de tre Toyota-modeller kan forvente at blive kontaktet af bilproducenten i den nærmeste fremtid.

- Vi er i øjeblikket i gang med at indsamle stelnumre på de biler, der er omfattet. Og lige så snart vi har fået indsamlet dem, vil vi via centralregistret for motorkøretøjer sende et brev ud til de bilejere, der er omfattet.

- Her vil de få besked om, at de skal kontakte deres nærmeste Toyota-forhandler eller reparatør, siger Anders Tystrup.

I Japan vil Toyota tilbagekalde 13 modeller, der er produceret mellem august 2000 og januar 2012, lyder det fra bilgiganten. Omkring 1,5 millioner af de defekte biler er solgt i Japan.

Toyotas meddelelse kommer bare en måned efter, at Toyota måtte kalde mere en 7,4 millioner biler tilbage, fordi kontakten til de elektriske vinduer kunne udgøre brandfare. Heraf 16.000 i Danmark.

I Japan vil Toyota tilbagekalde 13 modeller, der er produceret mellem august 2000 og januar 2012, lyder det fra bilgiganten. Omkring 1,5 millioner af de defekte biler er solgt i Japan.

Skal din bil på værksted? Giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. takst) eller på mailen 1224@eb.dk.

Toyota meddeler onsdag, at 2,77 millioner biler tilbagekaldes på verdensplan på grund af fejl ved styretøj og vandpumpe.

Disse fejl rammer ca. 23.000 danske Toyota-ejere, der snart vil få besked om at slå et smut forbi værkstedet.

I Danmark er der tale om tre modeller, der tilbagekaldes. Disse er:

- Toyota Avensis med 1,6- og 1,8 liters motorer, der er produceret fra august 2002 til oktober 2008.

- Toyota Corolla, der er produceret fra juli 2001 til marts 2004.

- Toyota Prius, der er produceret fra juni 2003 til marts 2009.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik