En kvindelig bilist kørte så hensynsløst, at hun blev idømt en noget atypisk
straf.
Retten i Cleveland, USA dømte hende til at stå med skilt, der indirekte sagde, at hun var en idiot.
Forseelsen skete foran en skole, da en skolebus var ved at sætte børn af. Bilisten kunne ikke komme til og førte derfor sin bil ind over fortovet for at komme videre.
Ifølge forældre i nabolaget er det ikke første gang, den 32-årige bilist kører så hasarderet, skriver nyhedsbureauet AP.
Det er angiveligt sket adskillige gange, og forældrene er glade for, at hun blev snuppet.
Den 32-årige bilist fik frataget sit kørekort i 30 dage.
Samtidig skulle hun betale sagsomkostningerne på 250 dollar.
