Persondata politik

Venstre siger farvel til Schur

Venstre siger farvel til Fritz Schur som pengeindsamler. V har underskud efter valgkampen, siger partisekretær

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Venstres store pengeindsamler, SAS- og Dong-formanden Fritz Schur, stopper som formand for Den Liberale Erhvervsklub. Klubben har endnu ikke fundet hans afløser

Det oplyser partisekretær Claus Søgaard-Richter ved Venstres landsmøde i Herning.

- Vi har drøftet med Fritz Schur at lave om på vores erhvervsklub for at få en tættere dialog med en bredere del af dansk erhvervsliv. Vi etablerer nogle regionale erhvervsklubber. Fritz har gjort et kæmpe arbejde for os gennem 14 år, siger han.

Claus Søgaard-Richter afviser, at den milliardtunge erhvervsleder går efter kraftig kritik af hans rolle som bestyrelsesformand i Dong og SAS.

- Overhovedet ikke. De har været planlagt i flere måneder, siger partisekretæren.

- Fritz har givet os en fantastisk indgang og en enormt god dialog med erhvervslivet, som vi ikke havde, før Fritz kom ind. Vi vil gerne være i øjenhøjde med de danske virksomheder, siger partisekretæren, der også takkede Schur fra talerstolen.

Og der er hårdt brug for nye pengeindsamlere: Venstre brugte 32 millioner kroner på den seneste valgkamp og har fået underskud.

Partiet kan ikke hamle økonomisk op med Socialdemokraterne og SF, som over to år spyttede over en kvart milliard kroner i at vælte VK-regeringen, lyder det fra Claus Søgaard-Richter.

- Tallet kommer fra Gallup, som opgør, hvad fagbevægelsen har købt af reklamer. Den klassiske fagbevægelse har brugt ca. 260 millioner kroner på to år på at købe annonceplads, siger han.

- Det drejer sig blandt andet om 3F's Skævt-kampagne (mod regeringen, red.), siger Claus Søgaard-Richter.

Det er paradoksalt, fordi arbejderne stemmer på Venstre, mener han.

- Den klassiske arbejder stemmer i dag på Venstre. Venstre er det moderne arbejderparti, som repræsenterer hele den danske befolkning, siger partisekretæren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik