Den britiske anklagemynidghed har besluttet at rejse formel tiltale mod to af
Murdoch-imperiets tidligere topfolk, de to eks-chefredaktører på den nu
lukkede News of the World Andy Coulson og Rebekah Brooks.
Det er den foreløbige kulmination på 'Operation Elveden' - kodeordet for
efterforskningen af den korruptionsskandale, som er en del af den totale
skandale med telefonhackning af hundreder af telefoner og bestikkelse af
politifolk og andre embedsmænd.
Læs: Se også: Murdoch-skandalens chefer for retten
Også to journalister - Clive Goodman og John Kay - og embedsmand i den
britiske forsvarsministerium, Bettina Jordan Barber, vil blive tiltalt,
meddeler anklagemyndigheden. Goodman var kongehus-medarbejder på News of the
World, mens Kay var stjernereporter på en anden Murdoch-avis, The Sun.
Læs: Se også: Murdoch skal stå skoleret i parlamentet
Andy Coulson, som tog sin afsked som chefredaktør på NotW efter de første
afsløringer af avisens telefonhacking, men som altid har benægtet, at han
vidste noget om de ulovlige metoder på avisen, blev siden kommunikationschef
hos daværende oppositionsleder David Cameron og rykkede sammen med denne ind
i Downing Street, da den konservative partileder overtog
premierministerposten. Skandalerne på NotW tvang dog på under et år Coulson
væk fra regeringschefens nærhed.
Læs: Se også: Dronning på besøg - spindoktor for retten
Rebekah Brooks har også været meget tæt på David Cameron, somn ofte har festet
med den rødhårede vulkan af en redaktør. Hun var, som gamle Rupert Murdochs
yndling, på vej mod Murdoch-imperiets absolutte top, da skandalerne tvang
hende ud.
Læs: Se også: Cameron: Har ikke set Brooks' pyjamas
Coulson og Brooks vil begge blive tiltalt for at have betalt penge -
bestikkelse - til politifolk og andre embedsmænd. I kølvandet på
afsløringerne af de metoder, som især NotW, men også andre af Mordochs
aviser har benyttet, har flere af det berømte New Scotland Yards mest
fremtrædende politichefer måttet forlade tjenesten.
Læs: Se også: Eks-politichef: Jeg spurgte aldrig til
hacking
Andy Coulson og hans daværende kongemedarbejder, Clive Goodman, tiltales for to gange 'konspiration', som gik ud på at skaffe og betale for blandt andet det britiske kongehus' interne telefonbog. De tidligste tilfælde, de to tiltales for, er fra 2002, de sidste fra 2005.
Rebekah Brooks, John Kay og Bettina Barber tiltales for forhold, som rækker
fra 2004 til 2012. Tiltalen handler om planlægning af 'tjenesteforseelser'
i et offentligt embede - Den britiske forsvarsministerium vil ikke
kommentere, hvad dets ansatte, Bettina Barber, tiltales for.
Læs: Se også: Murdochs røde heks
Anklagemyndigheden understreger i forbindelse med, at tiltalen mod de fem bebudes, at alle de forhold, som sagen omfatter, er vurderet nøje efter de retningslinjer, som gælder for sager, som bringes frem i medierne, og som har offentlighedens interesse. Der er således, meddeler anklagemyndigheden, foretaget en afvejning af, om det offentliges berettigede interesse for sagen skal veje tungere end den lovovertrædelse, som ligger bag en offentliggørelse.
En sådan afvejning skal også foretages, hvis en lignende sag opstår i Danmark
- det fremgår både af Europarådets og FN's regler. I Operation Elveden
efterforsker man stadig en mistænkts forhold. I alt har 52 personer været
anholdt i sagen - et, en pensioneret politimand og en tidligere journalist -
har fået at vide, at de slipper for videre tiltale.
Læs:Se også: Hovedrollerne i Murdoch-skandalen
Sideløbende med Operation Elveden foregår to andre undersøgelser - Operation Weeting, som undersøger telefonhacking-sagerne, og Operation Tuleta, som beskæftiger sig med computer-hacking og andre brud på privatlivets fred.
