Persondata politik

EU-regler skal standse hjemmelavede bomber

Strengere regler for salget af en række kemikalier skal gøre det sværere for terrorister at fremstille bomber

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det er alt for nemt at købe kemikalier i store nok mængder til at kunne fremstille livsfarlige bomber. Derfor vil EU-Parlamentet nu stramme reglerne, så det fremover bliver sværere at få fingre i den slags potentielle bombeingredienser.

De nye fælles EU-regler kommer blandt andet efter Anders Behring Breiviks angreb på regeringskvarteret i Oslo sidste år, hvor Breivik ødelagde regeringsbygninger og dræbte otte personer med en bilbombe, han havde konstrueret af store mængder kunstgødning.

Kunstgødningen købte han af et firma i Polen, under dække af at han skulle drive et landbrug.

Det er den slags indkøb, EU vil gøre sværere - om ikke umuligt - at foretage.

Der er allerede flere medlemslande, der har indført skrappere kontrol med salget af de farlige kemikalier, men nu skal ens regler for hele unionen sikre, at terrorister ikke bare kan tage til nabolandet og få fat på de nødvendige ingredienser.

Fremover vil man skulle have en særlig licens for at kunne købe sådanne kemikalier i større mængder.

- Med denne nye regulering vil adgangen til den slags eksplosive remedier blive stærkt begrænset. Det er et kæmpe skridt fremad i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, siger hollandske Jan Mulder, der er ordfører på sagen for den liberale gruppe.

Det vil dog ikke kræve licens at købe mindre koncentrationer af de tre kemikalier hydrogenperoxid, salpetersyre og nitromethan, der bruges til rengøring af swimmingpools eller til kunstgødning.

Til gengæld skal sælgere registrere alle salg af de tre kemikalier.

Nu skal de nye regler godkendes endeligt af EU-rådet, og herefter har de 27 medlemslande 18 måneder til at sørge for, at reglerne bliver fulgt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik