Persondata politik
Samfund

Ulve-dyret døde af kræft

Obduktion af det mystiske dyr, der ligner en ulv, og er observeret og fundet død i Nordjylland, kunne ikke fastslå racen, altså om det er en ulv. Der skal flere undersøgelser til. Men den døde, fordi den var alvorligt syg.

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Om det var en ulv, en grim hund, en krydsning eller noget helt andet, som i nogle uger har strejfet omkring i Thy og for kort tid siden blev fundet død ved Hanstholm, er stadig uafklaret. Til gengæld fastslår en obduktion på Veterinærinstituttet i dag, at dyret døde af kræft.

- Dyret var stærkt afmagret, men vi kunne ikke få det til at passe med at den skulle være afkræftet og død på grund af sult, for der var meget mad der, hvor den blev fundet død. Men da vi fik den åbnet under obduktionen, fandt vi en stor kræfttumor og store mængder væske, ved hjerte og lunger. Så dyret døde faktisk af kvælning, forårsaget af tumoren og væskeansamlinger, siger Mariann Chriél, leder af Center for Vildtsundhed i København.

Flere undersøgelser
Til gengæld gav obduktion ikke noget svar på, om der overhovedet er tale om en ulv.

- Der skal flere genetiske undersøgelser til. Vi har derfor taget materiale ud af dyret til nærmere undersøgelser. Der går nok et par uger, inden vi har dét svar.

Beslægtet med hunden
- Hvorfor kan dyre-eksperter ikke med det blotte øje konstatere, om det er en ulv?

- Fordi det ikke er så simpelt. F. eks. er ulven og hunden beslægtet. Mange hunde avles netop med henblik på at få ulve-udseende. Desuden findes der også mange krydsninger mellem hund og ulv.

- Hvis det er en ulv, hvad er så forklaringen på, at den pludselig befinder sig i det nordlige Jylland.

- Det er næsten umuligt at give et præcist svar. Den kan være sluppet ud af fangenskab. Den kan være transporteret hertil fra udlandet og lukket ud. Den kan også være fra Tyskland og selv have krydset grænse. Men det er trods alt påfaldende, hvis den uset har kunnet vandre hele vejen op langs den jyske vestkyst.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik