Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, har i dag modtaget en stævning fra
journalist Per Michaelsen, skriver Mediawatch.
Per Michaelsen, der er tidligere journalist på Ekstra Bladet, blev i Politiken udpeget som Stasi-agent i artikler, der byggede på anonyme kilder. Han stævner nu Bo Lidegaard for injurier - herunder ærekrænkelse og bagvaskelse - og har fremsat et krav om godtgørelse på 300.000 kr.
Det bekræfter advokat Tyge Trier, der håndterer sagen for Politiken overfor Mediawatch. Endnu har Politiken ikke hørt noget fra Byretten.
Sagen om artiklerne er blevet behandlet af Pressenævnet, der uddelte kritik til Politiken.
Læs: Se også: Pressenævn kritiserer Politiken for spion-anklage
Men Politikens advokat, Tyge Trier siger, at han med sindsro ser frem til en injuriesag om 'Politikens dækning af et væsentligt emne'.
