Persondata politik

Vestager om stor reform: Virkeligheden er gået op for mig

Offentligt ansatte er dybt skuffede, fordi Vestager nu dropper storstilet tillidsreform

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Her der de mest googlede politikere i 2012 … og de nøgne

Margrethe Vestager har droppet at præsentere en større sammenhængende tillidsreform, som De Radikale ellers lovede for tre år siden. Og som det nævnes i regeringsgrundlaget.

- Virkeligheden er gået op for mig i den forstand, at en tillidsreform er så stor en pakke, at det er svært at finde et gavebånd, der er langt nok til at slå rundt om, erkender hun over for Avisen.dk.

Økonomi- og indenrigsministeren gør det klart, at i stedet for en samlet reform vil hun gøre op med mistilliden ved at gøre op med unødvendige regler én for én.

Dermed skuffer indenrigs- og økonomiministeren tusindvis af offentligt ansatte.

- Jeg havde gerne set, at vi havde taget ordentligt fat. Det havde givet god mening for mig at lave en samlet reform, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Hun bliver bakket op af FOA's formand, Dennis Kristensen.

- Det er en kedelig nyhed, konstaterer han.

Reform en del af regeringsgrundlaget
Meldingen fra Margrethe Vestager kommer, inden hun i begyndelsen af december ifølge Avisen.dk's oplysninger mødes med de offentligt ansattes organisationer og kommunerne for at diskutere, hvordan tilliden styrkes i børnehaver, skoler og på kommunekontorer.

Men allerede nu har den radikale leder altså taget en større sammenhængende reform af bordet. Det, selvom tillidsreformen også fandt vej til regeringsgrundlaget.

- Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering, lyder det i regeringens arbejdsprogram fra oktober 2011.

I dag lyder det fra økonomi- og indenrigsministeren:

- Tillidsreform er ikke noget man holder sættemøder til. Og så laver vi et eller andet foran glasdøren og befolkningen ser undrende til, siger Margrethe Vestager.

Ingen verdensrevolution
Ministeren understreger, at regeringen allerede har gennemført flere love og tiltag, som styrker tilliden til den enkelte offentligtansatte. Eksempelvis er en oversigt over unødvendige regler under udarbejdelse.

- Det er ikke en verdensrevolution. Men i god ro og orden får vi taget de ting væk, som er irriterende, siger hun.

De Radikale, der dengang var oppositionens lillesøster, foreslog ellers i efteråret 2009 en tillidsreform, som for alvor gjorde op med regelrytteriet over for de offentligt ansatte, forslaget indeholdt blandt andet politikerfrie zoner.

Men i dag oplyser Margrethe Vestager, at man i øjeblikket ikke er kommet videre med de tanker.

- Der er fuldstændig tale om en systematisk målrettet indsats. Min pointe er bare, at det er ikke gjort med en glitret pjece eller 14 dages forhandlinger, siger hun, og tilføjer:

- Tillidsreform er en lang række forskellige ting. Det der bare er vigtigt er; at det hviler på en grundlæggende tillid til medarbejdere, der går på arbejde, fordi de gerne vil, og fordi de gøre en positiv forskel for borgerne.

Regelforenkling startede med Schlüter
Økonomi- og indenrigsministeren mener, at hidtidige regeringer har grebet tillid og regelforenklinger forkert an.

- En af de første som satte regelforenkling i gang, var Poul Schlütter, og det gjorde han i 1982. Siden er der kommet, jeg ved ikke hvor mange regler. Derfor er vores pointe: Måske skulle se på det på en anden måde og sige, det her handler om, hvordan vi her på Christiansborg laver nye regler. Og hvordan tager vi dem væk. Det gør vi konkret én af gangen, men vi gør det også systematisk område for område, forklarer Vestager.

Ministeren indbyder derfor de faglige organisationer til at indgå i den fremadrettede dialog i de kommende drøftelser, som skal sikre større tillid til de ansatte.

Her der de mest googlede politikere i 2012 … og de nøgne

Læs også: Forbrydelsen-spindoktor i lære hos Vestager

Læs også: Pia K og Margrethe Vestager i kultur-brøler

Læs også: Offentligt ansatte føler sig kontrolleret

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik