Regeringen vil tirsdag ved middagstid fremlægge en række forslag om stramninger af straffeloven i forbindelse med muslimske tvangsægteskaber, eller såkaldte sharia-vielser, rapporterer TV2 Nyhederne.
Regeringen vil eksempelvis stramme loven, så religiøse vielser indgået under tvang bliver omfattet af straffeloven.
Samtidig skal de imamer, der står bag vielserne, kunne smides ud af Danmark.
- Alle skal have de samme rettigheder i Danmark, ligegyldigt hvor ens forældre kommer fra, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til TV2 Nyhederne.
