Persondata politik

Mashos adoptivmor arbejder med skrøbelige børn

Henriette Vedsegaard skriver selv, at hun gennem sine uddannelser og erhvervserfaring har forståelse og rummelighed for andre mennesker

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Se tv-klip fra Adoptionens pris herover
----------------------

Adoptivforældrene Henriette og Gert måtte tage en frygtelig beslutning, da de sendte deres seks-årige adoptivdatter Masho på døgninstitution, fordi de ikke kunne magte hendes psykiske sind. Det kunne hele Danmark følge med i i aftes i den gribende TV2-dokumentar 'Adoptionens Pris'.

Men man skulle tro, at Henriette Vedsegaard om nogen have redskaberne til at håndtere vanskelige børn og unge. Hun arbejder nemlig professionelt med psykisk skrøbelige og sårbare børn og unge i alderen 9-18 år på Opholdsstedet Atriumhus i Mørkøv.

Læs også: Se også: Adoptionsforældre: Det har været et helvede

På døgninstitutionens hjemmeside beskriver hun sig selv som et rummeligt menneske.

- Jeg har hele mit liv arbejdet med mennesker. Jeg har gennem mine uddannelser og erhvervserfaringer tilegnet mig en forståelse og rummelighed for andre mennesker. Det er meget vigtigt for mig, at møde andre mennesker i øjenhøjde og i mit arbejde med mennesker er jeg meget bevidst om, at vi ikke altid er ligestillede, men ligeværdige til at gå på denne jord, skriver Henriette Vedsegaard selv på hjemmesiden, hvor hun også skriver, at hun er uddannet psykoterapeut, afspændingspædagog, lægesekretær og flamencodanser.

Et hjerteligt menneske
Ifølge døgninstitutionens hjemmeside er der plads til 10 beboere, og de skriver, at personalegruppen er uddannet til at arbejde med blandt andet unge, der har psykiske problemer, unge, som har behov for støtte til at mestre dagligdagssituationer, hvor det miljøterapeutiske tilbud på Atriumhus kan være medvirkende til at igangsætte en positiv udvikling, og unge, som har brug for at tilegne sig mestringsstrategier for at kunne leve med deres sygdom.

Læs også: Se også: Mashos mareridt skaber debat

Det er ellers ikke rummelighed og forståelse, der er de ord, der bliver brugt mest om Henriette Vedsegaard i omverdenens reaktion på TV2-dokumentaren. Særligt har hendes ordvalg i en telefonsamtale i dokumentaren, fået danskerne op i det røde felt.

- Det er ikke for sjov vel, og det er ikke for sjov at få, lad os være rigtigt frække, man kan føle, at det er en nitte. Altså helt ærligt, og jeg har villet hende fra dag et af, siger Henriette Vedsegaard i telefonsamtalen i programmet, hvilket har fået flere danskere til at kalde forældrene ting som følelseskolde og onde.

Men billedet af Henriette Vedsegaard som en følelseskold person, bliver absolut ikke understøttet af den pædagogiske leder på hendes arbejdsplads, Atriumhus.

- Henriette er et rigtigt, rigtigt hjerteligt menneske, siger Fritz Meixner, der her til formiddag ikke har tid til en længere samtale, fordi han skal til møde.

Hvad mener du om TV2-dokumentaren og de problemstillinger, den rejser. Debatter herunder:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik