Persondata politik

Regeringen forbyder sharia-vielser

Regeringen strammer straffeloven for at komme muslimske tvangsægteskaber til livs

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Regeringen fremlægger tirsdagen en række forslag til at styrke integrationen i Danmark. Blandt tiltagene er stramninger af straffeloven i forbindelse med muslimske tvangsægteskaber, eller såkaldte sharia-vielser, som ikke har retsvirkning efter dansk lov.

- Det bunder i, at der er en del i Danmark, der bliver viet, ikke med en borgerlig gyldighed, men bliver viet af en imam, og hvor undersøgelser viser, at det kan være svært at få lov til at komme ud af de her ægteskaber, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).

Udmeldingen kommer på et pressemøde tirsdag efter to dages regeringsseminar på Hotel Hesselet i Nyborg.

I forvejen kan man straffes med fængsel i op til fire år for at tvinge nogen til at indgå ægteskab, men de religiøse tvangsægteskaber - uden borgerlig gyldighed - er imidlertid ikke omfattet af loven. Det vil regeringen nu lave om på.

Regeringen vil også stille de imamer, der står bag tvangsvielserne, til ansvar. Derfor foreslår man, at de muslimske præster skal kunne udvises af Danmark.

Samtidig vil regeringen sikre, at imamerne fremover kan bliver undervist i familieretsregler i Danmark, så de kender de regler, der gør sig gældende på området.

Sammen med stramningerne af straffeloven nedsætter regeringen en task force, der skal se på de igangværende integrationsprojekter i kommunerne.

- Vi skal have mere integration for pengene, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik