Persondata politik

Offer for måltal: Politiet stod på lur

Carsten Agerbæk tager aldrig bilen fra Jylland til København igen, efter han fik en bøde i København. Politiet stod på lur

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

En tur til København blev noget dyrere end forventet for vestjyske Carsten Agerbæk, der for et par uger siden var i hovedstaden med sin 14-årige datter. Derfor reagerede han også på ekstrabladet.dks artikler om den ekstra indsats, som politiet i øjeblikket kører på trafikområdet. Carsten Agerbæk undrer sig nemlig over, at politiet 'stod på lur med blokken' i stedet for at forhindre en trafikforseelse.

Læs mere: Se også: Politiet på rov - kradser masser af bøder ind

Læs også:Se også: Politiledelsen: Vi er bagud på bøder

- Problemet opstår, da GPS’en vil have mig op gennem Bernstorffsgade, hvor der lige nu bygges til den store guldmedalje. Da jeg er fokuseret på at holde baner, holde øje med lyskryds og byggepladsens mange markeringer, følger jeg en bus og en anden bil rundt i svinget. Derfor overser jeg skiltet, som forbyder anden trafik end cykler og busser at køre gennem, siger Carsten Agerbæk til ekstrabladet.dk.

Stod klar med blokken
Den manøvre er der en betjent, der står klar til at slå hårdt ned på.

- Både den anden bil og jeg bliver holdt ind til siden i krydset ved Stoltenbergsgade og får besked om vores forseelse. Normalt ville man nok have kunnet tale sig ud af den, da det trods alt er en GPS, der har sendt mig derhen. Desuden er skiltningen ikke specielt tydelig, I hvert fald er der mange, der kører igennem og kommer til at holde i kø til en bøde, lyder det fra Carsten Agerbæk.

Flere betjente hos Københavns Politi har oplyst ekstrabladet.dk om, at de er blevet pålagt at inddrive et vist antal bøder, fordi politikredsen er bagud på de måltal, der er fremsat for året. Det er de svært utilfredse med, da de føler, at de er tvunget til at tage Hr. og Fru. Danmark i selv de mindste forseelser. Forseelser, som man normalt kan tale sig ud af - hvis der altså er en fornuftig forklaring.

Stod klar
Den omtalte betjent var, ifølge Carsten Agerbæk, heller ikke i det bedste humør, da han brysk sagde: 'Du bliver sigtet efter færdselslovens paragraf 4 stk 1. ' - hvilket betyder en bøde på 1500 kr.

- Jeg tænkte okay. Har jeg slået nogen ihjel? Altså. Jeg kan sagtens forstå, at man skal have bøder, hvis man kører hasarderet eller kører uden sikkerhedssele. Jeg undrede mig såmænd bare over, at når han nu alligevel skulle befinde sig i trafikken, hvorfor havde han så ikke placeret sig der, hvor han kunne forhindre mig og så mange andre i at begå en færdselsforseelse, lyder det fra Carsten Agerbæk.

- I stedet stod han klar med bødeblokken et sted, hvor det var tydeligt, at mange billister villde falde i. Jeg tænkte, om de mon ikke burde gå ud og fange nogle rigtige forbrydere i stedet for.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik