Hør, hvor der er glatte veje i tv-klippet over artiklen
------------
- Det bliver ikke de store mængder, men der kommer lidt sne i bestemte områder i løbet af dagen.
Sådan siger meteorolog Thomas Albirk fra Vestas/vejret.dk til ekstrabladet.dk.
Det er allerede startet i det østlige Jylland og vil også ramme det nordlige Sjælland.
- Der dannes byger over Kattegat og de vil komme ind over land i de områder, med sne-byger som resultat, siger Thomas Albirk.
I første omgang mener han ikke, at sneen bliver liggende. Men så ringer han tilbage få minutter senere og må korrigere sig selv, da børnene - ved hjemmet nord for Aarhus - er i gang med at bygge en lille snemand i haven.
- Det kan altså godt blive liggende. Ikke mindst sidst på eftermiddagen og ud på aftenen, hvor det kan blive frost. Det sydlige Jylland kan også i aften og i nat få sne og slud, da en koldfront lige kigger forbi, siger Thomas Albirk.
Det er kulde fra nordlig retning, der rammer Danmark i dag og medfører forandringerne.
Dine billeder af sneen må du gerne sende til os. Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)
