I dag udspillede der sig et drama i centrum af Prag, da en 36-årig tjekke
satte ild til sig selv på Wenzelspladsen.
Ildspåsættelsen kom få dage efter, at det præcist var 43 år siden, at den tjekkiske student Jan Palach satte ild til sig selv på på selvsamme sted for at protestere over den sovjetiske invasion af det daværende Tjekkoslovakiet.
Det skriver Reuters.
En talsperson for politiet i Prag har fortalt, at den 36-årige mand satte ild til sig selv foran National Museet - et sted som ofte er fyldt med turister.
Stedet var samtidig meget tæt på, hvor Jan Palach den 16. januar 1969 satte ild til sig selv - kvæstelser som han efter tre dage på hospitalet døde af.
- Efter al sandsynlighed ønskede manden ikke at begå selvmord, sagde talspersonen Eva Kropacova ifølge Reuters.
- Han sagde, at det var for at lave en erindring af Jan Palach.
Manden fik kun brandskader på sine fingre, da politiet hurtigt fik slukket ilden på ham.
