Persondata politik

Anklage: Politiker stjal 350.000 fra sin mor

DF´er og medlem af byrådet i Brønderslev, Karl Emil Nielsen, tiltales for underslæb i Retten i Hjørring på fredag

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Hvis anklageskriftet taler sandt, så har lokalpolitikeren Karl Emil Nielsen ingen følelsesmæssige skrupler - ikke en gang over for sin egen mor.

Lokalformanden for Dansk Folkeparti og byrådsmedlemmet i Brønderslev Kommune skal møde i Retten i Hjørring på fredag i en sag, som måske har fået Karl Emil Nielsens mor til at vende sig i graven.

Se også: Læs også: DF'er tiltalt for at stjæle fra sin afdøde mor

Her tiltales Dansk Folkepartis lokalformand for underslæb mod dødsboet efter sin mor. Hvis retten mener, der ikke er tale om underslæb, vil anklagemyndigheden have dømt Karl Emil Nielsen for tyveri af i alt cirka 350.000 kroner.

Racistisk ytring
Det har ikke været muligt for ekstrabladet.dk at få en kommentar fra lokalpolitikeren, der for godt halvandet år siden gjorde sig bemærket også uden for Brønderslev Kommune.

Det skete, da han til netavisen 180 grader skrev, at 'det er helt legalt at skyde palæstinenserne, de kunne bare være blevet hjemme'.

Se også: Læs også: TV: Uploader video af sin mors røvere på YouTube

Ifølge anklageskriftet har Karl Emil Nielsen mellem den 17. december 2007 og 20. januar 2012 tilegnet sig i alt cirka 220.000 kroner fra sin mors konto i Nordjyske Bank. Desuden har han ifølge anklageskriftet tømt en bankboks i samme bank for 112.000 kroner og fået tilbagebetalt et indskud fra sin afdøde mor på 24.000 kroner fra Boligforeningen Fredens Bo.

Politiker: Helt vildt
Alt i alt er Karl Emil Nielsen således tiltalt for at have stjålet 350.000 kroner fra sin mors formue.

- Det er helt vildt. Selvfølgelig har jeg ikke taget pengene, sagde Karl Emil Nielsen, da han blev konfronteret med anklagerne på nordjyske.dk i november i fjor.

Der er tale om en domsmandssag, idet Karl Emil Nielsen nægter sig skyldig i alle anklagepunkter.

Anklagemyndigheden vil stille krav om fængselsstraf.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik