Samfund

Brænd Frihedsmuseet ned

  • Ensidig propaganda - Med brevet mente jeg, at der skulle sættes en stopper for den ensidige propaganda for frihedskampen over for skoleklasser fra hele Danmark, siger Vagner Kristensen i dag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Ensidig propaganda - Med brevet mente jeg, at der skulle sættes en stopper for den ensidige propaganda for frihedskampen over for skoleklasser fra hele Danmark, siger Vagner Kristensen i dag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)


Artikelserie: I Hitlers tjeneste



Tonen var høflig, men bestemt, da Ekstra Bladet forleden var i kontakt med en privat samler med særlig interesse for besættelsestiden.

Han havde læst interviewet her i avisen med Vagner Kristensen, en 84-årig, dansk SS-mand fra Anden Verdenskrig, der i dag bor i Tyskland.

Læseren efterlyste 'mindre mikrofonholderi' og flere kritiske spørgsmål. Han mente, at Kristensen fik for lang snor til at fremlægge sin livshistorie og forklare sin støtte til Hitler-Tyskland, som han kæmpede for med forbitret udholdenhed, til han blev såret kort før Berlins overgivelse i foråret 1945.

Til støtte for sit synspunkt fremlagde samleren et brev, som Vagner Kristensen skrev ved nytår 1985 - et år, hvor der i anledning af 40-året for befrielsen havde været stærke diskussioner om besættelsestiden.

Kristensen kommer bl. a. ind på den måde, perioden bliver mindet på: 'Rædselskabinettet kaldet ' Frihedsmuseet' skulle man for længst have brændt af - for her bliver tusinder af skolebørn drevet igennem fra de yngste år og får således et skævt billede af det, der virkelig skete'. Brevet er en rundskrivelse, der blandt andet blev modtaget af den nu afdøde modstandsmand Kjeld Evers, der tilhørte Holger Danske-organisationen.

Savlende og selvglade
I interviewet i Ekstra Bladet gav Vagner Kristensen udtryk for, at han respekterer de danske modstandsfolk, fordi de kæmpede ærligt for deres overbevisning, ligesom han kæmpede for sin.

Brevet fra 1985 giver et noget andet indtryk af SS-veteranens holdninger: ''Frihedskæmperne' svælgede i minder om deres heltegerninger, forsøgte at gøre det sorteste hvidt - begåede ugerninger mod fædreland og folk blev i savlende og selvglade ord og skrivelser fremstillet som 'gerninger udført af nødvendighed for Danmark og det danske folk i Danmarks bitreste time'. Hvad er der tilbage af disse 'helte', hvis blodige spor strækker sig langt ud over befrielsesdagen i maj 1945? En klynkende skare, som ryster i bukserne af angst for, at man kunne rode op i deres fortid'.

Mente det ikke rigtigt
Kjeld Evers betegnede dette brev og et andet fra nazi-veteranen som 'trusselsbreve'.

Vagner Kristensen benægter dog over telefonen fra Rastatt i Sydtyskland, at det skulle tages bogstaveligt, at han ønskede at sætte ild til museet.

'Jeg mente, at der skulle sættes en stopper for den ensidige propaganda for frihedskampen over for skoleklasser fra hele Danmark. Så helt forståelig og fredelig var 'deres' kamp for frihed heller ikke. Det må ikke glemmes, at over 46.000 danske medborgere i løbet af få dage under umenneskelige forhold blev jaget over hele landet - og indespærret i overfyldte fængsler, gymnastiksale og andre til rådighed stående bygninger', uddyber han i et brev.

Med argumenterne lægger Vagner Kristensen sig på linje med den selvforståelse og de argumenter, der er almindelige i kredse, der støttede nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig: At soldaterne i Frikorps Danmark og Waffen-SS kæmpede for Tyskland efter den danske regerings godkendelse, og at retsopgøret efter krigen var uretfærdig sejrherrejustits, der bl.a. byggede på en ny straffelov med tilbagevirkende kraft.

Artikel-serie: Læs alle artiklerne om danskere i Hitlers tjeneste

Fakta:

Fast i troen

Vagner Kristensen, der er født i 1927, meldte sig allerede som 16-årig til nazi-Tysklands Waffen-SS i 1943. Han kæmpede i Frankrig, Sovjetunionen og til sidst ved Berlin. Efter krigen blev han idømt et års fængsel ved retten i Odense for krigstjenesten.

Efter løsladelsen prøvede han over en årrække flere gange at etablere nazistiske organisationer. I 1963 blev hans private arkiv beslaglagt af Politiets Efterretningstjeneste. Derefter bosatte han sig i Tyskland.

Den danske SS-veteran har i modsætning til de fleste med en ' brun fortid' aldrig lagt skjul på sine synspunkter. Da historikeren Mikkel Kirkebæk i 2004 udgav sin bog ' Beredt for Danmark', der handler om de danske ung-nazister før og under krigen, medvirkede et stort antal tidligere medlemmer i interview. De var på grund af emnets følsomhed alle anonyme. Den eneste undtagelse var Vagner Kristensen, der ifølge forfatteren direkte forlangte at fremstå med navn.

Artikelserie:

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i EKSTRA
Seneste Nyheder
Hent flere
Seneste i EKSTRA
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
EKSTRA - det du ikke vil gå glip af
Få adgang til denne artikel + mere end 2000 andre spændende historier for under 1 krone om dagen. Kom tæt på aktuelle begivenheder, kendisser, sport, krimisager, trends og meget mere...
ALT DETTE FÅR DU FOR KUN 1 KRONE OM DAGEN:
  • Mere end 2.000 historier på mobil, tablet & computer
  • Opdateringer 24 timer i døgnet - Nye artikler hver dag
  • Ekstra Bladets avis-arkiv fra 1904 frem til gårsdagens avis
  • Særlige fordele - Konkurrencer, gratis e-bøger og events

29 kr. /md.
Ingen binding

Nem betaling - Ingen binding – Betal fra måned til måned