Liberal Alliance vil skære i SU'en til handicappede

Ekstra uddannelsesstøtte til handicappede studerende skal halveres, lyder forslaget i debatten om SU-reform

  • - Beløbet er i overkanten. Hvorfor skal man have mere end dobbelt så meget i SU, fordi man er handicappet og ikke kan tage et studiejob, spørger Villum Christensen. (Arkivfoto/PR Foto)
- Beløbet er i overkanten. Hvorfor skal man have mere end dobbelt så meget i SU, fordi man er handicappet og ikke kan tage et studiejob, spørger Villum Christensen. (Arkivfoto/PR Foto)

Studerende med en lidelse, som forhindrer dem i at have et studiejob, får godt 8180 kroner ekstra oven i SU'en hver eneste måned.

Men de handicappede studerende skal ved at få et betydeligt mindre SU-tillæg bidrage til at spare nogle af de to milliarder kroner i en SU-reform, mener Liberal Alliances forskningsordfører, Villum Christensen, ifølge metroXpress.

- Beløbet er i overkanten. Hvorfor skal man have mere end dobbelt så meget i SU, fordi man er handicappet og ikke kan tage et studiejob, spørger Villum Christensen.

- Jeg kunne let forestille mig, at ethvert muligt handicap bliver afprøvet for at se, om man kan få en bid af kagen, siger han til avisen.

Villum Christensen mener, at beløbet burde svare til det, studerende gennemsnitligt tjener på deres studiejob. Det vil sige en halvering af de 8180 kroner til cirka 4000.

Den holdning er der dog ikke opbakning til i nogen af de andre partier uden om regeringen. Hverken Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre eller Konservative vil være med til at skære i de handicappedes SU.

De 8180 kroner ekstra i SU er imidlertid nødvendige, forklarer næstformand Mads Brix Baulund i Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

- Som handicappet har man mange ekstra udgifter til en speciel bolig, medicin og hjælpemidler, som staten ikke dækker. Derfor er beløbet fuldt relevant, siger Mads Brix Baulund til metroXpress.

- Man skyder sig selv i foden ved at reducere det, for så ryger flere handicappede bare på overførselsindkomst i stedet for at tage en uddannelse, tilføjer han.

Han understreger, at handicaptillægget svarer til det beløb, som andre må tjene ved siden af SU'en, og at det derfor handler om at have lige muligheder.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil ikke forholde sig til Liberal Alliances forslag, før regeringen har fremlagt sit udspil til en SU-reform.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Aluu ved ikke hvorfor de blev skrottet
Dorph kræver uvildig undersøgelse af servicekontrakter
Landstræner: Det lærte vi af Nordic Cup
Hvad kan den grønlandske mønt hedde?
Nyhedsmagasin udnævner Donald Trump til årets person
Mistanke om karteldannelse
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen