Persondata politik

Jobcentre: Mette F. aner ikke, hvad vi laver

Jobcentrenes egne tal modsiger ministerkritik af manglende kontakt med erhvervslivet

  • (Foto: Torben Andahl/Polfoto)
(Foto: Torben Andahl/Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Læs også: Jobcenter-ansatte bryder sammen af rå kritik

- Hvordan kan du formidle job, hvis du ikke kender det arbejdsmarked, du skal formidle til?

Sådan lød beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) skarpe kritik af de kommunale jobcentre midt i januar.

Der er to ting galt med det udsagn, indvender jobcenterchefer fra flere af landets største kommuner.

For det første har jobcentrene gennem 2012 skruet gevaldigt op for kontakten til virksomhederne. For det andet blev jobcentrene bedt om at holde fingrene fra den direkte jobformidling, dengang den statslige 'Arbejdsformidling' overgik til de kommunale jobcentre.

Kritikken vinder gehør hos HK Kommunal, der repræsenterer de fleste jobcentermedarbejdere.

- Jobcentrene gør præcis det, som regeringen beder dem om, og deres primære rolle har indtil nu ikke været jobformidling. Så træf dog en beslutning om, at det er det, de skal, i stedet for at klandre dem for noget, de ikke gør, siger næstformand Mads Samsing.

Jobcentre kan ikke trylle
Flere jobcenterchefer finder Mette Frederiksens kritik useriøs og mener, at den hviler på en misforstået opfattelse af, at jobcentrene skal 'skabe' job.

- Vi skal forsøge at finde job og formidle dem. Fint nok. Men det er op ad bakke at høre, at det er os, der kan skabe job. Det er det ikke, og det har det aldrig været, siger Peter Thomsen, der er leder i Jobcenter Aalborg.

Landets fem største kommuner oplyser samstemmende, at de har styrket både kontakten med virksomheder og den direkte jobformidling betydeligt gennem 2012.

Københavns Jobcenter har gennemført over 1.200 virksomhedsbesøg og foretaget 850 direkte jobformidlinger - hvilket er over dobbelt så mange som året før.

I Esbjerg har jobcenteret skaffet 590 personer job gennem direkte kontakt til virksomhederne, mens der siden november er gennemført 300 ekstraordinære virksomhedsbesøg.

Samtidig har regeringen i løbet af kort tid smidt to akutpakker, en ny uddannelsesydelse til ledige uden dagpenge og en reform af førtidspension og fleksjob på gaden.

- Det er store, store forandringer i det beskæftigelsespolitiske system, som kræver hårdt arbejde at omsætte til praktisk hverdag på jobcentrene. Så hvis ministeren spørger, hvad vi laver, mener jeg, at svaret giver sig selv, siger Peter Thomsen.

Mette Frederiksen svarer igen
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) medgiver, at det er lovgivningen, som styrer jobcentrenes arbejde.

- Når kontakten til erhvervslivet er blevet så spartansk, som den er mange steder, er det fordi, at der tidligere har været et politisk ønske om at dreje jobcentrene væk fra den måde at arbejde på. Der skal selvfølgelig tages et politisk ansvar for at dreje den anden vej. Derfor har jeg meldt ud som et ministermål, at der skal være endnu tættere kontakt til virksomhederne – og at det er noget, vi skal kigge endnu mere på her i 2013, siger hun.

Det er ikke hendes opgave som minister at bevare et system, som ikke er godt nok, understreger Mette Frederiksen.

- Vi har en meget bureaukratisk lovgivning og nogen ret åbenlyse udfordringer. I den situation kan det ikke nytte noget, at lade som om, problemet ikke er der, siger hun, og fortsætter:

- Så når jeg rejser en kritik, er det min opgave som minister. Hvis det skal lykkes at ændre beskæftigelsessystemet til det bedre, skal vi alle sammen kunne håndtere at have en åbenhjertig, men kritisk debat.

Læs også: Jobcenter-ansatte bryder sammen af rå kritik

Vil fjerne jobcentre fra kommunerne
Bag debatten om jobcentrenes indsats lurer en forestående reform af beskæftigelsessystemet, som angiveligt vil flytte jobcentrene fra kommunerne til regionalt niveau.

Jobcenter-medarbejdernes fagforeninger, HK Kommunal og Dansk Socialrågiverforening, erklærer sig sammen med Kommunernes Landsforening imod en strukturel omlægning.

- Vi anbefaler kraftigt at bevare den nuværende struktur, hvor jobcentrene hører til under kommunerne. En omlægning i regioner vil skabe mere bureaukrati, længere sagsbehandlingstid og medføre flere skift mellem forskellige sagsbehandlere, siger socialrådgivernes formand Majbritt Berlau, som dog er enig i, at en reform af beskæftigelsessystemet er tiltrængt.

Læs også: Frederiksen: Jobcentre spilder de lediges tid

Læs også: Skandaleramt jobcenter brændst ned til grunden

Læs også: Sådan tjener du 25.000 på jobbet du ikke fik

Læs også: Jobcenter sendte Dianas sygepapirer til Berit

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik