Persondata politik

Malala har fået nyt kranium

Den pakistanske aktivist Malala Yousufazi har fået udskiftet en stor del af sin hovedskal. Operationen er gået godt

  • Med sygehuspersonalets hjælp har Malala det godt igen - men flere operationer venter forude (Foto: SWNS/Polfoto)
« Forrige
Med sygehuspersonalets hjælp har Malala det godt igen - men flere operationer venter forude (Foto: SWNS/Polfoto)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Den 15-årige pige Malala Yousufazi, som i oktober sidste år blev skudt i hovedet af Taliban, er vågnet efter en kompliceret operation i hovedet. På et hospital i Storbritannien har hun fået udskiftet den det af kraniet, som blev ødelagt under det voldsomme overgreb sidste år.

Stabil tilstand
Hendes tilstand er stabil og lægerne, som foretog operationen, er tilfredse med resultatet.

- Malala er vågen og taler med personalet og familien, lyder det ifølge CNN i en udtalelse fra Queen Elizabeth Hospital.

Læs også:

Se også: Malalas far: 'Gud besvarede vores bønner'

Skudt i hovedet
Den pakistanske pige blev skudt i hovedet af tilhængere af Taliban i Pakistan den 9. oktober i fjor. Bevæbnede mænd gik ind i hendes skolebus og skød hende i hovedet, da hun var på vej hjem fra skole. Hun blev efterfølgende fløjet til Storbritannien, hvor hun er indlagt på et anerkendt hospital i Birmingham.

Opereret i fire timer
Det var her, hun i går gennemgik en fire timer lang operation - og flere venter i fremtiden. Denne gang fik hun indsat dele af en ny titanium-hovedskal lavet efter 3D mål af hendes eget kranium. Desuden fik hun et elektronisk høreapparat installeret.

Læs også:

Se også: Nu kan Malala stå op med lidt hjælp

- Malala er en stærk, ung kvinde, som har samarbejdet med personalet og knoklet for at blive helt frisk, siger Dr. Dave Rosser fra Queen Elizabeth Hospital.

Kæmper for kvinders ret til uddannelse
Baggrunden for volden er Malalas engagement i pigers ret til skolegang. Allerede som 11-årig skrev hun en anonym dagbog for BBC om at leve under Taleban. Hun skrev under navnet Gul Makai og brugte dagbogen til at fortælle, hvordan hun og andre havde det, efter at fundamentalister havde taget kontrol og blandt andet lukket pigeskolerne.

Gaver fra hele verden
Hele verden har taget pigen til sig og millioner af mennesker er blevet berørt af hendes historie. På hospitalet har hun modtaet gaver fra masser af folk, hun ikke kender. Hun er meget taknemmelig for, at så mange støtter hendes kamp for ret til uddannelse. Titusindvis af mennesker mener, hun bør få Nobels Fredspris.

Malala var i koma længe efter angrebet, og på et tidspunkt var det usikkert, om hun ville overleve. Nu ligger hun på hospitalet og læser bøger og holder sig opdateret på, hvad der sker i verden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik