Efterløns gak-gak: Født i skudår

Lillians uheldige fødselsdag koster hende 12.293 kr. i efterlønspræmie

  • Lillian Andersen er vred over at blive snydt for over 12.000 kr. i efterlønspræmie, fordi hun er født på en 'forkert' dag. (Foto: Ernst van Norde)
Lillian Andersen er vred over at blive snydt for over 12.000 kr. i efterlønspræmie, fordi hun er født på en 'forkert' dag. (Foto: Ernst van Norde)

I hundredvis af ældre danskere, der loyalt har fulgt politikernes opfordring til at tage en tørn mere på arbejdsmarkedet, er blevet snydt for 12.293 kr. i skattefri efterlønspræmie på grund af nogle rigide beregningsmetoder.

De mange lønmodtagere har fulgt reglerne til punkt og prikke. De er bare så uheldige, at de fyldte 65 år i februar i et skudår.

Det gælder bl.a. Lilian Andersen fra Tilst ved Århus. Efter 34 år i træk som ansat i Århus kommune så hun frem til, at hun kunne hæve 147.516 kroner i skattefri præmie, fordi hun ikke havde gjort brug af sin efterløn, da hun sidste år i februar fyldte 65 år.

Se også: Født et forkert år

Men til hendes store overraskelse fik hun et brev om, at hun ikke kunne få de forventede 12 portioner, som den samlede præmie består af. Hun kunne kun få elleve. Begrundelsen var, at hun manglede 5,7 timer i at opfylde kravet på trods af, at hun havde arbejdet på fuld tid i hele perioden.

– Det er simpelthen for luset, siger Lilian Andersen.

I skudår gælder nemlig særlige regler. Her tæller en februardag kun 5,53 timer mod normalt 5,73, fordi måneden divideres med 29 dage mod normalt 28. Det betydet, at de uheldige lønmodtagere kommer til at mangle nogle ganske få timer for at få udbetalt den sidste af de i alt 12 skattefrie præmier på hver 12.293 kr.

– Det er simpelthen ikke i orden, siger Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland.

Han forsøger nu at få politikerne på Christiansborg til at vågne op, efter at hele tre ankeinstanser har meddelt et af hans medlemmer, at der ikke er noget at komme efter.

Se også: Farvel til både dagpenge og efterløn Læs også: Farvel til både dagpenge og efterløn

– Vi bryster os af, at alle skal være lige for loven, men det her er jo et klokkeklart eksempel på forskelsbehandling. Det er ikke fair. Vores medlem har fulgt politikernes råd om at blive på arbejdsmarkedet længst muligt, men bliver så ramt af et hul i lovgivningen, siger Hans-Henrik Hansen.

Lilian Andersen føler sig virkelig uretfærdig behandlet.

– Det kan ikke være rimeligt. Jeg fik jo ikke mere i løn, fordi der var 29 dage i februar sidste år. Jeg har arbejdet i 34 år på fuld tid og mine sygemeldinger kan tælles på to hænder i al den tid. Man bliver opfordret til at fortsætte sit arbejde mod, at man kan få en skattefri præmie. Så synes jeg da at det er luset, at jeg ikke får de sidste godt 12.000 kroner, fordi jeg tilfældigvis har fødselsdag i februar i et skudår. Så føler jeg mig da snydt, siger hun.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Naalakkersuisoq til Danmark: Husk at rydde op i Grønnedal
Forældre skal begrænse børns skærmtid
Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert
Danmark slår Tjekkiet og gør rent bord i EM-gruppespil
Trump lover at opbygge den stærkeste USA-hær nogensinde
Naalakkersuisut blæser til kamp mod korruption
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen