Novo får skattesmæk på 3,6 milliarder kroner

Medicinalkoncernen Novo Nordisk taber opgør om milliarder med skattevæsnet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Insulingiganten Novo Nordisk har tabt en række sager til skattevæsnet og skal nu betale 3,6 milliarder kroner ekstra i skat, skriver Børsen.

Ekstraregningen betyder, at Novo Nordisk kommer til at betale langt mere i selskabsskat i 2012 - med 7,9 milliarder kroner mod blot 2,8 milliarder kroner i 2011.

Det er handel med medicin mellem Novo-ejede selskaber i forskellige lande, der udløser det store skattesmæk. Novo har ifølge Skat brudt princippet for den såkaldte transfer pricing om, at den slags handler skal ske på markedsmæssige vilkår.

Ifølge Novos kommunikationschef, Mike Rulis, er selskabet til enhver tid involveret i en eller flere skatterevisioner.

- Nogle går mange år tilbage, og mange af dem drejer sig om transfer pricing. Jeg tror, man skal se det som en tilfældighed, at flere sager sluttede i 2012, siger Rulis til Børsen.

I både Danmark og andre lande er transfer pricing et diskussionsemne mellem myndigheder og erhvervsliv. Landene kæmper mod hinanden om at sikre sig koncernernes skattebetalinger.

Herhjemme er antallet af sager om transfer pricing steget fra 47 i 2011 til 67 sidste år.

Det er udtryk for, at Skat prøver flere sager, siger Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet.

- En række af sagerne bliver der protesteret imod fra virksomhederne. Det er bestemt ikke alle, som Skat vinder. Så det er ikke kun succeshistorier for dem, siger Jan Pedersen til Børsen.

Bestyrelsesformand i Novo, Steen Scheibye, ønsker ikke at udtale sig om skattesmækket, og det samme gælder for Skat.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik