Samfund

Ekstremister klar til at smadre Sphinxen

Vi har set 2.000 år gamle Buddah-figurer blive smadret og senest er grave og mausoleer blevet skændet i Mali

  • Sphinxen i Kairo er et yndet turistmål, men de mest ekstreme islamister ser den gerne ødelagt (Foto: Thorleif Ravnbak)
« Forrige
Sphinxen i Kairo er et yndet turistmål, men de mest ekstreme islamister ser den gerne ødelagt (Foto: Thorleif Ravnbak)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

De har ødelagt de gamle Buddha-statuer i Bamiyan, smadret adskillige kulturgenstande i den oldgamle by Timbuktuog har endda sagt, at de vil smadre pyramiderne og Sphinxen i Egypten.

Ekstreme muslimer over hele kloden har fået ry for at ville ødelægge historiske relikvier, monumenter og bygninger.

Læs også:

Se også: Mali: 'Ligger det på Bali?'

Usama Hasan har tilhørt den radikale og ekstreme del af islam i 20 år. I dag arbejder han for en anti-ekstremistisk organisation i England, Quilliam Foundation.Han fortæller til NBCnews, at han selv var klar til at smadre pyramiderneog Sphinxen i Egypten, da han tilhørte den fanatiske del af islamisterne.

Uerstattelige dokumenter brændt i Mali
I denne uge har der været rapporter om, at op imod 2000 manuskripter i Mali’s Ahmed Baba Instituter blevet ødelagt eller stjålet under den 10 måneder lange besættelse af byen Timbuktu af islamistiske oprørere. Manuskripterne bliver af nogle sammenlignet med Dødehavsrullerne i historisk værdi. Noget tyder dog på, at det meste af det historiske materiale var blevet fjernet.

Det overgår de fleste menneskers forstand, hvorfor det skal være nødvendigt at smadre kultur-genstande, der for nogles vedkommende er flere tusind år gamle. Også selv om der er krig.

- Det er så trist. Man mister hele den kulturelle arv, musikken, historien, kunsten, de gamle bøger. Hvis de (islamisterne) ikke er enige i indholdet, så mener de det OK at brænde bøgerne, siger Usama Hasan til NBCNews.

Ødelagde tusind år gamle statuer
Han forklarer, at de radikale islamister vil gå imod dig – også voldeligt – hvis du ikke er enig med deres militante fortolkning af islam.

Taliban ødelagde i 2001 Buddha-statuerne ved byen Bamiyan i Afghanistan efter de havde stået der i et par tusinde år.

- Det var en politisk handling. FN sendte penge for at få restaureret statuerne, samtidigt med der var sanktioner mod Afghanistan. Taliban sagde, at deres børn døde på grund af det (sanktionerne, red) og at FN var mere interesseret i statuerne end i mennesker, siger Usama Hasan.

Vi kan skam også
Det er ikke kun fanatiske muslimer, der smadrer kulturelle ikoner. Noah Charnet, der er historieprofessor ved Det amerikanske universitet i Rom, forklarer til NBCNews, at man til alle tider har smadret rivaliserende gruppers monumenter. Det er for eksempel grunden til, at mange gamle romerske og græske statuer mangler hoveder eller arme. Det var en pave i det sjette århundrede, Gregory med tilnavnet 'Den Store', der fik den lyse ide.

- Han synes statuerne var meget smukke, men var bange for at folk vende tilbage til de gamle religioner, siger Noah Charnet.

Under reformationen i det 16. århundrede gik protestanterne også godt til den og smadrede statuer.

I de seneste 50 år er det dog primært Islamister, der har ødelagt kulturelle symboler og bygninger. I byerne Mekka og Medina anslås det, at omkring 300 historiske bygningerer blevet revet ned.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik