Samfund

Snevejr får bilister i det sydlige Jylland i grøften

To timers snevejr kom bag på bilisterne. Fra Vejen og sydpå havnede adskillige i grøften

  • Bilerne skøjter rundt på vejene ved Vejen, hvor der har været tre glatføreuheld på tyve minutter. (Privatfoto/Poul Jensen)
Bilerne skøjter rundt på vejene ved Vejen, hvor der har været tre glatføreuheld på tyve minutter. (Privatfoto/Poul Jensen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

To timers snevejr søndag eftermiddag kom tilsyneladende bag på bilisterne i Syd- og Sønderjylland. Sneen gjorde vejene spejlglatte, men adskillige bilister glemte at sætte farten ned og endte i grøften.

- Der kom et godt snevejr, som gav måske op til fem centimeter sne på kort tid. Folk er blevet overrasket over, hvor glat det egentlig blev, siger vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi kunne vagtchefen notere mindst ni glatføreulykker i politikredsen på mindre end to timer søndag sidst på eftermiddagen. Ingen af dem endte dog med alvorlig personskade.

Den første melding kom klokken 15.46, hvor tre biler var involveret i en ulykke på Tøndervej syd for Jels.

Her stoppede en bilist op for at hjælpe en anden, der var kørt i grøften. Imidlertid blev han selv påkørt af en tredje bil, der ikke fik taget farten af i tide.

To personer måtte på sygehus med lettere skader, oplyser vagtchefen.

I løbet af den næste time indløb der meldinger om glatføreulykker fra blandt andet Lunderskovvej ved Gesten, fra Grindstedvej mellem Holsted og Grindsted og fra Esbjergvej øst for Brørup. Alle tre steder forlød det, at biler var endt i grøften.

På Røddingvej i Vojens kom to personer lettere til skade, da en bil kørte ind i et træ, og kort efter klokken 17.30 stødte to biler sammen på Tøndervej ved Krusaa.

- Det er meget glat på stedet, og bilerne spærrer vejen, siger Ole Aamann.

Kort før klokken 18 ringede en bilist, der var kørt galt i det glatte føre på den sønderjyske motorvej. Hans bil var havnet i motorvejens midterrabat, og han måtte have assistance, fordi han ikke selv kunne komme fri.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik