Samfund

Iran vil sende en abe i rummet

Inden midten af februar vil Iran opsende en rumkapsel. Om bord skal være en abe.

Iran vil om kort tid forsøge at sende et rumfartøj med en abe om bord i kredsløb om Jorden.

Det siger chefen for det iranske rumprogram.

Han hedder Hamid Fazeli, og nyhedsbureauet Mehr citerer ham for oplysningerne.

- De afsluttende test forud for opsendelsen af kapslen med aben er færdige, siger han.

Han tilføjer, at opsendelsen finder sted inden for en periode på 10 dage fra den 31. januar og frem, skriver det statslige tv i Iran på sin hjemmeside.

Iran har før sendt smådyr op i rummet. Det gælder en rotte, skildpadder og orme.

Men iranernes første forsøg på at sende en abe i kredsløb i 2011 slog fejl, blev det dengang meddelt uden videre detaljer.

Fazeli siger, at abeprojektet vil hjælpe Iran med forberedelserne til at sende et menneske i rummet.

Iranske embedsmænd har sagt, at det er planen, at det skal ske i 2020.

Det hidtidige projekt har sigtet på at sende en rumkapsel i kredsløb ved hjælp af en Kavoshgar-5 raket, der bringer kapslen i kredsløb i 120 kilometers højde.

Det er planen, at kredsløbet skal holdes i 20 minutter.

Der er ikke umiddelbart klart, om kapslen og aben så skal brænde op i atmosfæren, eller om den tænkes bragt tilbage på anden vis.

Eksempelvis som de gamle amerikanske rumkapsler, der var bygget til at klare mødet med atmosfæren og så faldt i havet, hvor de blev fisket op med astronauterne om bord.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis
Landsdommer kalder rapport om retssikkerhed mangelfuld
Sådan! Futsal-landsholdet slår Norge ved Nordic Cup
Sara Olsvig: Der skal være kvalitetsløft i handikapområdet
Toppolitiker alvorligt syg af trikiner
Toppolitikere kan være forgiftede
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen