Persondata politik

Så kom det op: Her er juletræet

Juletræet er sat op i Egedalsvænge, som i ugevis har været ramt af julekonflikt

  • SÅ fik Egedalsvænge deres længe ventede juletræ.Foto: Jens Dresling
« Forrige
SÅ fik Egedalsvænge deres længe ventede juletræ.Foto: Jens Dresling
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Det er dejligt!

Sådan siger Yvonne Fornitz, der bor i Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et juletræ for kort tid siden blev sat op på pagoden i boligkompleksets gård.

Det har langt fra været givet, at den årlige juletradition ville blive til noget i år. 31. oktober nedstemte et lille muslimsk flertal i boligforeningens afdelingsbestyrelse nemlig forslaget om igen at holde julehygge for beboerne.

Men efter ugevis af stridigheder og et ekstraordinært afdelingsmøde, hvor beboerne skiftede noget af bestyrelsen ud, er træet her.

SIAD dropper demonstration
Det har siden i formiddag stået i driftsgården ved ejendomskontoret, men ingen fra den nyvalgte bestyrelse har følt trang til at kaste julelys over udviklingen i juletræssagen.

Læs også:

Se også: Juletræet er kommet til Egedalsvænge ogSe også: Juletræskaos fortsætter

Fraværet af bestyrelsens udmeldinger har dog ikke holdt andre interesserede i konflikten i at reagere på julens komme i det nordsjællandske:

Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) har afblæst en demonstration i boligområdet i morgen.

- Det er jo hele vejen igennem positive nyheder, siger Yvonne Fornitz til ekstrabladet.dk.

Lad nu træet være
- Nu vil jeg bare appellere til, at de unge mennesker lader træet stå, fortsætter hun.

- Hvem tænker du på?

- For eksempel dem, der smadrede TV2s sendevogn. Der er ingen grund til yderligere ballade. Træet har ikke gjort dem noget, siger den 47-årige kvinde, der bare håber på, at Egedalsvænges beboere nu får julefred.

Læs også:

Se også: Bombe i juletræsskandale: Formand flygter ogSe også: Juletræsballaden: Formand udsat for hærværk

DF giver ministre juletræsferie
Beboerne i Egedalsvænge er ikke de eneste, der nu ser ud til at få fred for juletræsstriden.

Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen, der hurtigt meldte ud, at regeringen måtte redde julen i Kokkedal, dropper nu at plage den ene minister efter den anden med sine kritiske spørgsmål om den aflyste jul i Kokkedal.

Blandt andre kulturministeren og social- og indenrigsministeren har svaret på den juleglade ordførers spørgsmål om juletræsskandalen.

Læs også:

Se også: Kulturminister får mordtrusler i juletræssag ogSe også: Kulturminister om aflyst jul: Dårlig beslutning

- Jeg sagde, at sagen ville blive rejst i Folketinget, indtil der var fundet en løsning. Hvis der nu er fundet en løsning, så stopper vi selvfølgelig med det og håber oprigtigt, at julefreden vil sænke sig.

Pynter ekstra op i år
Yvonne Fornitz undrer sig stadig over, at afdelingsbestyrelsen siden det fem timer lange afdelingsmøde i onsdags har været tavse og fortsat ikke melder ud, om juletræet kommer fra dem, og om det betyder, at der også bliver julehygge for alle beboerne, som der plejer:

- Men jeg kan da godt forstå, at de vover at sætte træet op uden for megen virak og lige ser det an og måske senere holder gløgg- og æbleskivefest.

Yvonne Fornitz har selv gjort lidt ekstra ud af julen i år. Hun plejer at pynte sin altan med lyskæder, men i år står der allerede et lille juletræ klar til december.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik