Samfund

Så meget betaler Strauss-Kahn til stuepigen

Sexskandale: Dominique Strauss-Kahn indgår forlig med afrikansk hotelansat i New York

  • Dominique Strauss-Kahn, 63, lukker sexskandalen ved at indgå forlig med stuepigen, der hævder, at hun blev overfaldet og tvunget til oralsex på et hotel i New York. (Foto: AP)
Dominique Strauss-Kahn, 63, lukker sexskandalen ved at indgå forlig med stuepigen, der hævder, at hun blev overfaldet og tvunget til oralsex på et hotel i New York. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Den tidligere valutachef, Dominique Strauss-Kahn, er parat til at stikke dybt i lommerne for at lukke skandalen om en afrikansk stuepige, som har anklaget ham for sexovergreb.

Avisen Le Monde skriver, at Strauss-Kahn vil betale Nafissatou Diallo, en 33-årig alenemor fra Guinea, seks millioner dollar - cirka 35 millioner kroner - som led i et forlig.

Advokater for Strauss-Kahn og Diallo har de seneste dage udarbejdet aftalen under vejledning af den amerikanske dommer Douglas McKeon.

Forliget er endnu ikke underskrevet af parterne, men det skal ske ved et retsmøde i Bronx, New York, i næste uge, oplyser Associated Press.

Sexskandalen rullede i 2011, da stuepigen anklagede den daværende IMF-boss for sexovergreb på luksushotellet Sofitel på Manhattan, New York.

Hun sagde, at Strauss-Kahn, 63, havde tvunget hende til oralsex og forsøgt at voldtage hende.

Brutalt overgreb
Strauss-Kahn blev anholdt og trukket igennem det amerikanske retsvæsen, men sagen blev senere droppet, da Diallos troværdighed krakelerede.

Diallo indledte derefter et civilt søgsmål mod Strauss-Kahn, hvor hun blandt beskylder ham for et 'brutalt' overgreb.

Skandalen kostede Strauss-Kahn jobbet som chef for valutafonden IMF, chancen for at blive fransk præsident samt konen, Anne Sinclair, der forlod ham tidligere på året.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.