Persondata politik

Champagnedreng afsløret som løgner

Den bedragerisigtede tidligere Nasa-ejer og påståede mangemillionær Mads Dinesen snyder sine ansatte for løn og lyver sig til jetset-liv

  • 21-årige Mads Dinesen snyder sine ansatte for løn og lyver sig til jetset-liv (Foto: facebook.com)
21-årige Mads Dinesen snyder sine ansatte for løn og lyver sig til jetset-liv (Foto: facebook.com)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Udadtil har den 21-årige og tidligere Diskotek Nasa-medejer Mads Dinesen masser af succes med sit iværksættereventyr. Han går i dyre jakkesæt, drikker dyr champagne og kaster om sig med penge.

Læs:

Se også: Hælder dyr champagne i fattig-hul

Flere medier har hyldet ham for hans lynkarriere og millionstore formue, og den unge iværksætters store succeser har hurtigt skaffet ham flere kendte venner.

Læs også:

Se også: Go' stil: Magnum-Mads trakterer hjemløs

Men Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at den unge Mads Dinesens cv er spækket med virksomheder, der aldrig har eksisteret i Danmark. Samtidig er han nu bedragerisigtet for en halv million kroner, ligesom flere af hans tidligere ansatte i dag fortæller til Ekstra Bladet, at de ikke fik løn af den selvbestaltede erhvervsmand i over et halvt år.

Ingen firmaer
Hans påståede store formue er i følge champagnedrengen selv opnået ved at importere koraller via firmaet AcroFarm DK, som han stiftede som 13-årig og i dag kører selvstændigt. Året efter stiftede han angiveligt et ejendomsselskab, d&k appartments, som for alvor satte gang i hans karriere.

Det påstår Mads Dinesen i hvert fald på sit cv, hjemmeside og i interview med Børsen og Go’ Morgen Danmark.

Men ingen af firmaerne har nogensinde eksisteret i Danmark, viser Erhvervsstyrelsens cvr-database .

Bedragerisigtet
Nu kan han også prale med en bedragerisigtelse på en halv million.

I september lavede han en aftale med eventfirmaet ICS om et arrangement på Diskotek Nasa og modtog samtidig betalingen på 530.000 kroner.

Men på det tidspunkt var han ikke længere ejer af Nasa, da han var blevet smidt, fordi han ikke havde betalt husleje i flere måneder.

Det viser en række mails og en købsaftale, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Berygtet iværksætter
På iværksætterportalen Amino er han berygtet. Her har han blandt andet givet de andre medlemmer et godt tilbud i form af en forretningsaftale med en australsk opalmine for kun 250.000 kr.

Aminos ejer, den tidligere ’Jubii’-stifter, Martin Thorborg, stødte på Mads Dinesen igennem portalen og interviewede ham i den forbindelse.

- Han fortalte, at han var blevet rig på alt fra Bacardi til koraller. For at bevise sine mange penge sendte han mig en faktura på et stereoanlæg til en halv million, men da jeg kontaktede butikken, havde de aldrig solgt ham det.

- Alt det han havde fortalt mig, viste sig at være løgn. Jeg har siden forgæves forsøgt at finde de ejendomme, som han påstod, han ejede samt hans forretninger. For mig er han blot en lystløgner, siger han.



Læs hele historien i dagens avis:
- Udgav sig for at være ejer
- Snød sine ansatte
- Jeg er skide ligeglad!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik