Strauss-Kahn lukker sexsag med stuepige

Hotel-ansat har sagsøgt tidligere fransk præsident-håb for et brutalt sexovergreb. Nu vil han indgå forlig

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Den tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF) Dominique Strauss-Kahn vil indgå forlig med den stuepige, som har beskyldt ham for seksuelle overgreb.

Det rapporterer avisen New York Times på baggrund af kilder med kendskab til sagen. Stuepigen Nafissatou Diallo og Strauss-Kahns advokater går i retten i næste uge for at finde frem til en aftale, skriver avisen.

Sexskandalen rullede i foråret 2011, da stuepigen anklagede den daværende IMF-bossen for sexkrænkelser på luksushotellet Sofitel på Manhattan, New York. Hun sagde, at Strauss-Kahn havde tvunget hende til oralsex og forsøgt at voldtage hende.

Den 63-årige franskmand var herefter igennem et længere retslige opgør med stuepigen. Men anklagerne om voldtægt blev senere droppet, da Diallos troværdighed krakelerede.

Men stuepigen gav ikke op: Hun fik stablet et civilt søgsmål på benene mod Strauss-Kahn, hvor hun blandt beskylder ham for et "brutalt" overgreb.

Skandalen tvang Strauss-Kahn til at træde tilbage fra posten som chef for Den Internationale Valutafond, og den ødelagde hans chancer for stille op for socialisterne ved præsidentvalget i maj i år.

Sexsagen fik også Strauss-Kahns kone gennem 20 år, Anne Sinclair, til at forlade ham tidligere på året. Hun stod ellers ved hans side, da han faldt fra IMF-toppen i 2011.

Strauss-Kahn har også selv sagsøgt stuepigen. Han mener, at hun har ødelagt hans karriere og skadet hans omdømme.

Siden Strauss-Kahn vendte tilbage til Frankrig, er der dukket flere beskyldninger om sexforbrydelser op mod ham. Fransk politi undersøger anklager om, at den tidligere IMF-chef er involveret i en prostitutionsring i Frankrig samt i Washington.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik