Samfund

Nu må kommunen fjerne din cykel

Folketinget har givet landets kommuner grønt lys til at fjerne parkerede cykler uden at spørge ejeren først

  • (Arkivfoto)
(Arkivfoto)

Uden at spørge og uden at advare får kommunerne nu lov til at fjerne cykler, der er parkeret, så de spærrer vejen for andre.

Et stort set enigt Folketing besluttede torsdag at åbne op for en forsøgsordning, hvor kommuner kan søge om lov til at muge ud og fjerne cykler, der gør livet surt for eksempelvis handicappede eller redningsfolk.

Kommunerne får lov til at køre cyklerne op mod 300 meter væk til et særligt opsamlingssted, hvor ejerne så kan traske hen og hente dem.

Kravet til kommunerne er, at de intetanende ejere skal have klar besked om, hvor opsamlingsstedet befinder sig, ligesom der ikke må opkræves gebyr for at hente cyklen.

Cyklistforbundet støtter forsøgsordningen, der træder i kraft til marts.

Men forbundet bemærker dog i et høringssvar, at problemerne med ophobningen af jernheste foran indkøbscentre og togstationer skyldes mangel på cykelstativer.

Forsikringsselskaberne har dog flere indvendinger mod forsøget med straks-fjernelse af cykler.

Forsikring & Pension frygter, at antallet af ubegrundede tyverianmeldelser vil vokse, når kommunerne uden varsel kører cykler væk.

Desuden påpeges det, at opsamlingsstederne risikerer at blive en helt ny "jagtmark" for cykeltyve, skriver Forsikring & Pension i deres høringssvar.

Havde det stået til Københavns Kommune, så havde myndighederne fået lov til at klippe cyklernes kædelåse over, inden man kørte dem bort. Og kommunen anfører desuden i sit høringssvar, at man gerne havde set, at kommunen måtte have kørt cyklerne 400 meter væk.

Det blev dog ikke til noget.

Baggrunden for forsøgsordningen er, at landets kommuner oplever et stigende problem med bunker af parkerede cykler, der står i vejen for forbipasserende.

Forsøgsordningen blev stemt igennem Folketinget med stemmerne 105 for og 5 imod.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Håndboldmedie kårer Mikkel Hansen som verdens bedste
Pisiffik og GIF står sammen om sporten i Grønland
Naalakkersuisoq til Danmark: Husk at rydde op i Grønnedal
Forældre skal begrænse børns skærmtid
Se billeder: Rasmus Lyberth julekoncert
Danmark slår Tjekkiet og gør rent bord i EM-gruppespil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen