DF slår til mod konfliktsky Krifa: Tåbelige!

Vejlegårdssagen: Debatten om det frie fagforeningsvalg ulmer. Nu kritiserer Dansk Folkeparti fagforeningen Krifa, som man ellers ofte har forsvaret.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Møgbranche: Se de smæk Vejlegårdens ansatte får

På dagen hvor den længeventede dom i sagen om Vejlegården falder ved Arbejdsretten, er Dansk Folkeparti ude med særdeles hård kritik af Kristelig Fagbevægelse (Krifa), som organiserer blandt andet de ansatte på den østjyske restaurant.

Partiets arbejdsmarkedordfører forstår simpelthen ikke, at fagforeningen har opgivet konfliktretten.

- Det er fuldstændig tåbeligt, konstaterer Bent Bøgsted.

- Jeg synes egentlig, at hvis Krifa virkelig vil være en medspiller omkring 'Den danske model', så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor de har frasagt sig konfliktretten, siger han.

Han mener, at den kristelige fagforening på den måde - med god grund - gør sig sårbar over for kritik fra LO-forbundene, som flere gange har kritiseret, at Krifa ikke vil forsvare medlemmernes vilkår i en konflikt med arbejdsgivere, som ikke opfører sig ordentligt.

Guderne må vide hvorfor
Bent Bøgsted påpeger, at Det faglige hus, som også ofte bliver betegnet som en gul fagforening, fordi den står uden for LO, har fastholdt retten til konflikt. Han undrer sig derfor såre over Krifas beslutning.

- Det må guderne vide hvorfor. Men dem har Krifa lidt mere kontakt til end jeg, siger han.

Allan Bruhn, der er sektionschef i Krifa, forsvarer dog Krifas beslutning.

Han påpeger, at Krifa anser konfliktretten som et forældet værktøj i den faglige kamp.

Krifa tror på, at medlemmernes interesse bedst forsvares via samtale og forhandling.

- Vi tror på, at vi gennem dialogen kan finde en løsning, siger han.

Essensen af 'Den danske model'
Dansk Folkeparti mener, at I på en måde er med til at undergrave 'Den danske model', når I frasiger jer konfliktretten. Gør det indtryk?

- For mig at se misbruges begrebet 'Den danske model' ganske ofte. Lige pludselig er overenskomstforhandling, konflikt og flexicurity og alt muligt bliver gjort til genstand for 'Den danske model'. I mine øjne er 'Den danske model' i bund og grund, at arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler de forhold, som gælder på arbejdsmarkedet. Det er essensen af 'Den danske model'.

Allan Bruhn, når I frasiger jer konfliktretten til fordel for dialogens vej, hænger det så sammen med jeres grundlæggende kristne udgangspunkt?

- Der er ingen tvivl om, at der ligger noget om dialog i det kristne grundsyn, men det er egentlig ikke vores udgangspunkt. Vi har europæiske kollegaer i andre kristne fagforeninger, som både strejker og bruger konfliktvåbnene. Så der er ikke et religiøst motiv.

Krifa understreger, at hvis man ender i en situation, hvor man ikke kan blive enige med en arbejdsgiver, så kan sagerne afgøres i en voldgiftssag; altså ad juraens vej.

Møgbranche: Se de smæk Vejlegårdens ansatte får

Læs også: Amin Skov i ny sag. Pressede lettisk ægtepar

Læs også: Liberale bagmænd dirigerede Vejlegårdssagen

Læs også: Venstre-mand styrer Vejlegården på Facebook

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik